Bundlinjen #145: Kollerups opgør med bankerne, topledernes skilsmisser og DSV fyrer sig til succes
Listen now
Description
(01:16) Erhvervsministeren kritiserer bankernes negative renter. »Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået«. Sådan lød det i et opslag på Facebook fra erhvervsminister Simon Kollerup tirsdag. En reaktion, der kommer efter, at bankerne herhjemme en efter en har sænket grænsen for, hvornår man skal betale negative renter til 100.000 kr. Men er det fair kritik – eller helt forfejlet? Og har bankerne mon et forklaringsproblem, når deres regnskaber viser milliardoverskud – eller er det ministeren, der er for populistisk? (12:31) Ugens undren: Må virksomhederne blande sig i topchefers skilsmisser? Det viser sig nemlig, at et opbrud i privatlivet ikke kun påvirker topchefen – men også belaster virksomheders afkast. Det konkluderer et studie af 571 danske virksomheder, hvor lederen er fraskilt, som er lavet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Concordia University i Canada. Men betyder det så, at en topleders privatliv ikke længere kan holdes helt så privat? (21:15) DSV erkender, at man skal fyre sig til succes. Tirsdag annoncerede den danske transportgigant endnu et opkøb i milliardklassen. Til en pris på 26 mia. kr. sluger DSV nu en af verdens største speditører – nemlig det, der hedder Agility Global Integrated Logistics – og overtager samtidig 17.000 ansatte. Men hvordan bliver det opkøb til en succeshistorie? Ved at sende en del fyresedler ud, fortæller topledelsen. Men hvad mener panelet om den strategi? (29:35) Kåring af ugens optur og nedtur. I studiet: Iværksætter og Mymonii-stifter Louise Ferslev, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.
More Episodes
Vi taler med Mads Raahede, adm. direktør i KPMG. Mads Raahede blev for nyligt udnævnt som adm. direktør i konsulentvirksomheden KPMG efter i en årrække som partner.  Han er gæst i Finans Impact, hvor vi taler om revisor- og konsulentbranchens rolle i den omfattende transformation, erhvervslivet...
Published 04/17/24
Published 04/17/24
(01:10) Gør dårlig ledelse os stressede? (21:05) Kåring af ugens optur og nedtur. (26:40) Norges største pensionskasse har sendt alkohol i skammekrogen. I studiet: Public affairs-rådgiver og tidligere minister Gitte Lillelund Bech, ledelsesrådgiver Louise Orbesen, erhvervssociolog Rikke...
Published 04/12/24