Bundlinjen #161: Lønfest i statens milliardfond, Facebook går i sort og varm luft på arbejdsmarkedet
Listen now
Description
(01:20) Statens milliardfond står uberørt hen: Alligevel fortsætter den. Den statslige krisefond, Danmarks Genopretningsfond, der kan investere 10 mia. kr. i »samfundsbærende« virksomheder, får forlænget sit liv året ud på trods af, at ikke en eneste virksomhed har fået en investering fra fonden. En række tunge erhvervsprofiler sidder i bestyrelsen – bl.a. Torben Möger Pedersen, der årligt får et vederlag på knap 400.000 kr. for posten. Er det ok at bruge så mange penge på bestyrelseshonorarer, når arbejdsbyrden er begrænset? (09:10) Ugens undren: Afslørede Facebook-nedbrud, hvor sårbare vi er? Mandag gik Facebook i sort i verden over. Nedbruddet varede flere timer og først tirsdag morgen var livet vendt tilbage til normalen. Nedbruddet fik dog store konsekvenser. Facebook-aktien faldt med næsten 5 pct., og i store dele af verden var al kommunikation lammet. Er vores tekniske infrastruktur for sårbar, når en fejl hos et enkelt firma, kan sætte alt på pause? (30:00) Er den nye trepartsaftale blot varm luft? Onsdag landede der en ny trepartsaftale, der skal sikre flere hænder til arbejdsmarkedet, som skriger på arbejdskraft. Men allerede ved præsentationen af aftalen, var der kritik – bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening, der selv har været med til at lave den. Løser aftalen overhovedet problemet med mangel på arbejdskraft? Eller er det blot varm luft? (40:10) Kåring af ugens optur og nedtur. I studiet: Ledelsesrådgiver Louise Orbesen, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen. Teknik: Kasper Søegaard.
More Episodes
(01:10) Utilfredsheden med Henrik Sass Larsen vokser blandt kapitalfondene. Det vakte stor opsigt og en del løftede øjenbryn, da den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen for to år siden blev udnævnt til ny direktør i kapitalfondenes brancheforening Aktive Ejere. Nu er uroen...
Published 11/25/21
Published 11/25/21
Netcompany opstod i en sen nattetime på Roskilde Festival. I slutningen af 1990’erne irriterede det André Rogaczewski, at han som it-konsulent hos Accenture ofte løste specifikke opgaver for virksomhedskunderne i stedet for at hjælpe dem mere forretningsstrategisk med at implementere...
Published 11/19/21