100 episodes

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.

Carlsbergfondets Podcast Carlsbergfondet

    • Arts
    • 5.0 • 1 Rating

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.

    DNA afslører årtusinders samspil mellem verdens pattedyr og miljøet

    DNA afslører årtusinders samspil mellem verdens pattedyr og miljøet

    Månedens Forsker #4 2024:
    Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år?
    Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø.
    Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og miljøændringer i tid og rum.
    Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder.
    Vært er Nynne Bjerre Christensen

    • 34 min
    Erindringer som personlige byggesten

    Erindringer som personlige byggesten

    Månedens Forsker #3 2024:
    Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund?
    Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid.
    Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter.
    Vært er Nynne Bjerre Christensen
    👉 Læs portræt: 'Dorthe Berntsens forskning kredser om erindringens anatomi og betydning for vores evne til moralsk adfærd'

    • 33 min
    Tarmhormonet der kickstartede en revolution

    Tarmhormonet der kickstartede en revolution

    Månedens Forsker #2 2024:
    Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt.
    Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han.
    Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy.
    Vært er Nynne Bjerre Christensen
    👉 Læs stort portræt: 'Jens Juul Holsts livslange granskning af tarmhormoner har forbedret millioner af menneskers liv verden over'

    • 33 min
    Kunstig intelligens som demokratisk løftestang

    Kunstig intelligens som demokratisk løftestang

    Månedens Forsker #1 2024: 
    Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens?
    Ifølge professor Anders Søgaard, der leder ’Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, er svaret: os alle.  Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han.
    De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil.
    I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer?
    Vært er Nynne Bjerre Christensen. 
    👉 Læs stort portræt: 'Anders Søgaard bygger bro mellem datalogi og filosofi for at fremme mere ansvarlig kunstig intelligens'
     
     

    • 34 min
    Sov godt og drøm mærkeligt

    Sov godt og drøm mærkeligt

    Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet?
    I denne særudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt.
    Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.

    • 42 min
    Membranproteinernes hemmeligheder

    Membranproteinernes hemmeligheder

    Månedens Forsker #12 2023: 
    Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske ”maskiner” styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne.
    Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se?
    Vært er Nynne Bjerre Christensen
    👉 Læs stort portræt: 'Bjørn Panyella Pedersen har brugt det meste af sit forskerliv på at studere molekylers bevægelser hen over cellemembraner'

    • 31 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
1 Rating

1 Rating

Top Podcasts In Arts

Fresh Air
NPR
The Moth
The Moth
Add to Cart with Kulap Vilaysack & SuChin Pak
Lemonada Media
99% Invisible
Roman Mars
The Magnus Archives
Rusty Quill
The Recipe with Kenji and Deb
Deb Perelman & J. Kenji López-Alt

You Might Also Like

24 spørgsmål til professoren
Weekendavisen
KRANIEBRUD
Radio4
Videnskab fra vilde hjerner
Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Hjernekassen på P1
DR
Bag om København
Københavns Biblioteker
Ubegribeligt
DR