Description
Fremtidens Ledelse to Go har været på besøg hos Instituttet for Fremtidsforskning i København. Her fik Erik og Tore sig en snak med Lasse Jonasson, fremtidsforsker og direktør for rådgivningsafdelingen på instituttet.
Det blev til en virkelig spændende samtale om Fremtiden - eller måske mere specifikt: fremtidstænkning.
For hvad er fremtidstænkning?
Hvordan kan det hjælpe os som mennesker med at forstå verden og vores forhold til fremtiden?
Og hvad sker der når vi begynder at bruge fremtidstænkning i vores arbejde med organisationer, ledelse og strategi?
Få svar på disse spørgsmål, og meget mere, ved at lytte til afsnittet hvor vi bl.a. også er inde på usikkerhed, forudsigelser, ledelse, agilitet, bias, antagelser, og ikke mindst cykling.