GENAU RADIO4 SAMFUND & KULTUR
-
- Society & Culture
Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz.
I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.
-
En tour de force gennem det tyske sprog
Genau har fået at vide, at vi bliver lukket, men fortvivl ej, for vi fortsætter ufortrødent og kæmper til den bitre ende!
I denne udgave tager vi på en ren tour de force i det tyske sprog. Vært Mirco Reimer-Elster binder fortid og nutid sammen, når vi nørder Genau fra A-Z sammen med publicisten R. Avensburger.
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: R. Avensburger, publicistSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Nagelsmann, Xi og grænsekontrol - med Matlok
Grænsekontrollen er blevet forlænget endnu en gang - og i den forbindelse vækker en leder i Flensborg Avis opsigt. “Vi bør være villige til at betale prisen med grænsekontrol”, skriver avisens chefredaktør. Vi ser nærmere på, hvor debatten står i dag.
Vi tager også et smut østpå til Kina sammen med kansler Scholz - for gik besøget hos præsident Xi Jinping som ønsket? Det er der lidt delte meninger om.
Og så skal vi naturligvis også runde de nye tyske mestre i fodbold - og nej, det er for en gangs skyld IKKE Bayern München. Og klubben får heller ikke Julian Nagelsmann tilbage som træner – han har nemlig lige forlænget med landsholdet.
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør på Der Nordschleswiger, politisk kommentator mv. + Jørgen Møllekær, tidl. ansvarshavende chefredaktør, Flensborg AvisSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
TV-duel udløste debat, allerede inden den blev sendt
En TV-duel har skabt debat - allerede inden den løb over skærmen. Men torsdag skete det så endelig: duellen mellem AfDs Björn Höcke og CDUs Mario Voigt. Men hvorfor så meget debat om en tv-duel mellem to mest oplagte bud på Thüringens næste ministerpræsident, i hvert fald hvis man skal tro meningsmålingerne i delstaten? Vi vender også, at Olaf Scholz tilsyneladende vil støve sit image af ved at gå på TikTok - men er det så en god ide?
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: Jesper Vind, Tysklandskorrespondent, Weekendavisen - Uffe Dreesen, Tysklandskorrespondent, TV 2 og Benjamin Rud Elberth, digital direktør, OperateSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Kommunikationsekspert forsøgte at købe trøjenummer 44 – hør hvordan det gik
Man plejer at sige, Egal ist 88, men sikkert er det i hvert fald, at det ikke er tilfældet for tallet 44. I den her uge måtte DFB og Adidas indstille salget af en landsholdsfodboldtrøje med et helt bestemt nummer - nummer 44 - og den sag er nået langt ud over de tyske grænser. Die Weltmarke mit den Drei Streifen er blevet til Die Marke mit dem SS Zeichen. Men burde Adidas og det tyske fodboldforbund have set den her shitstorm komme på lang afstand - det kigger vi nærmere på i denne uge. Her skal vi også tale om den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, der fylder 80 år den 7. april. Men hvordan er det nu, det går med Schöders eftermæle? Det - 20.000 elefanter, boksekampe - og meget mere i ugens Genau
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: Moritz Schramm, formand for dansk/tysk selskab og lektor - Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU - Nora Sina, politisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp - Sune Bang, selvstændig kommunikationsrådgiver og Lykke Friis, direktør, Tænketanken EuropaSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Påskespecial: USA er mere tysk end du tror
Hvis man har set film - måske især i gangstergenren - så kunne man måske forledes til at tro, at de fleste indvandrere til USA er italienere eller irere. Men her må Genau korrigere - og det gør vi i denne påske special: For med omkring 49 millioner mennesker er tysk-amerikanerne den største etniske gruppe i USA. Og hvor er det så, vi ser de tyske aftryk i det amerikanske?
Det ser vi nærmere på med erhvervskommentator Henrik Ørholst
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: Henrik Ørholst, erhvervskommentator og forfatterSee omnystudio.com/listener for privacy information. -
Forsker leder efter forklaring på markant fald i tysk lykke
I kan tage på påskeferie med alt det bedste fra Tyskland lige nu - og med nogle af de mest vidende. Vi skal se nærmere på tyskernes lykke status. For ja: det årlige lykke-indeks bliver også nærstuderet i det tyske. Desværre går det den forkerte vej for tyskerne, hvad angår lykke - vi leder efter forklaringer med en lykkeforsker. Og så følger vi op på Rote Armee Fraktion. Vi har Tysklandskorrespondent Uffe Dreesen med, som nærmest har været naboer med de fortsat efterlyste Burkhard Garweg og Ernst-Volker Staub. Så skal vi tale Fussball for er den famøse 50+1 regel ved at spænde ben for en modernisering af tysk fodbold? Det mener klummeskribent i BILD, Alfred Draxler, i hvert fald - vi kigger nærmere på hans påstande.
Men vi lægger ud med en opfølgning på sidste uges møde mellem Tusk-Macron-Scholz
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: 13.30: Lykke Friis, direktør Tænketanken Europa + Christian Bjørnskov, professor og lykkeforsker ved Aarhus Universitet + Nicklas Degn, journalist, Radio4 + Uffe Dreesen, Tysklandskorrespondent, TV 2See omnystudio.com/listener for privacy information.