Description
Den forførende drøm om at skabe bæredygtige batterier her i Skandinavien balancerer på kanten af konkurs: Svenske Northvolt har i de senere år været den grønne investerings-kæledægge - fordi selskabet så ud til at kunne skabe et teknologisk gennembrud. Men pludselig er forudsætningerne skredet, og dermed risikerer også alle danskeres pensionspenge at ryge ned i et sort hul. For ATP er en af hovedinvestorerne: Var det for hasarderet at investere alle danskeres penge i en virksomhed som Northvolt? Eller et vilkår, når der skal udvikles grøn teknologi i direkte konkurrence med Kina? Hør også om manglen på cykelmekanikere og analyse af Danmarks nye energi-og boligkommissær
Medvirkende: Jakob Martini, klimaredaktør på Finans - Tejs Vegge, professor i materialefysik og bæredygtig energiteknologi på DTU - Peter Kofod, finansordfører for Dansk Folkeparti - Thomas Johnsen, direktør i Danske Cykelhandlere - Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør i DI - Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i tænketanken Europa.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Er flere støttekroner nok til at stoppe naturdøden? Det er langt fra første gang, at politikerne lover, at de har en plan for at redde dansk natur. Men hver eneste gang er det bare gået værre og værre: Frøerne, fuglene og fiskene er under voldsomt pres i Danmark. Hvorfor skulle det blive...
Published 11/19/24
Intet er længere forudsigeligt - og klimaet risikerer for alvor at blive kastet rundt i luften i de kommende år. Men uforudsigeligheden behøver ikke kun at føre til kaos: Herhjemme er det i løbet af de seneste fem år lykkedes at komme meget tæt på at realisere den 70-procentmålsætning, som...
Published 11/12/24