Laura har besøg af Sara Abildgaard, som er mor, højgravid og ved noget om "det maskuline og det feminine", som en måde hvor vi kan snakke om "hoved og krop" på. Det skal handle om, at være vant til at køre sine projekter 110 procent til man ligger i fosterstilling( for at verden (og os selv) synes at vi er dygtige). Til at man bliver mor - og så er det et projekt uden en deadline - og hvad gør man så?? "Jeg følte at jeg var gået i stykker, da jeg var blevet mere følsom og min robusthed var væk, efter at jeg var blevet mor", påpeger Laura. Så, hvordan kan vi være i verden som mor, uden en deadline, uden at der skal være en kamp mellem krop og hoved, og hvor vi med det maskuline og feminine indeni i os selv bruger overgangen til moderskabet som et kæmpe udviklingspotentiale? Velkommen til!