LiteraturKast LiteraturHaus KBH

Literaturkast ser rødt med Nobelpris-manquée'en Anne Carson og hendes Røds Selvbiografi, en biografiroman om Geryon, et af de monstre, Herakles/Hercules slog ihjel i en sidebemærkning i et af sine tolv arbejder.

I Carsons (mere-eller-mindre) versroman er Geryon i stedet en lidt særlig, sød ung dreng, der krydser veje med lande, øer, rum, for- og nutid, og til sidst med Herakles, og deres indbyrdes forhold kommer til at udgøre køddet i den selvbiografi, Geryon oprindeligt beslutter sig for at skrive som ganske lille.

Carson blander homerisk stil sammen med nutidsprosa i en unik, overraskende moderne balance, og ud over hendes, Geryons og Herakles' kredsen om Dickinson-digtinspirerede vulkaner, samt hendes greb med en nyfortolket skurk fra en klassisk historie, bider LiteraturKast især mærke i, hvor "nyt" hendes kombination af mytologisk stil og mere moderne måder at skrive på, fremstår, til en grad, hvor deltagerne ender med at spekulere på, om man her kunne finde inspiration til at opdatere og berige vores nuværende, danske prosasprog, such as it is.

Lyd og klipning: Thea Berg

Tilrettelæggelse: Fie Lund Knudsen, Thea Berg og Jon Kjellund

LiteraturKast læser i denne omgang den nye spændende forfatter Rasmus Theisens anden roman ”Molbohistorier” fra 2023. Som genre er en molbohistorie en lille vittig fortælling, der har til formål at udstille de arketypiske provinsielle molboers dumheder og naivitet.

Hos Theisen bliver molbohistorien en egnsfortælling om et udkantsdanmark med originaler og lokale intriger, og hvor naturen, i form af en årelang regn, bliver en af de centrale aktører i romanen. Det er en roman, hvor klimakrisens potentielle dystopi er til stede som verdens måske største molbohistorie om mennesket, der troede på teknologien og fremskridtet, indtil det vendte sig imod os. Fortællingens centrale karakterer er Viktor og Monika samt deres datter Alex, og med dem som centrum får vi serveret en særpræget og mangeartet fortælling om alt fra kunstneriske aspirationer om at finde det smukke i det nære, til drukkent forfald og om hvordan naturkatastrofer rammer socialt skævt.

Det er en mytologisk og moderne dansk folkhorrorroman, der både er en hyldest til Djursland, men også en kompromisløs undersøgelse af dets mørke. I en tid hvor det er blevet moderne at flytte ud af storbyen og finde
sig til rette i det landlige diskuterer Fie, Kira og Sebastian med lidt
insiderviden, hvordan romanen fremstiller lokalmiljøet indefra, og hvad det er, man som tilflytter ikke nødvendigvis ser bag idyllen.

Den mytologiske skikkelse bettefanden er kilde til undren, og vi prøver at koble den til volden, der i romanen løber igennem generationerne. Vi overvejer også hvordan man læser en bog med flere lag i fortællingen, der beder os om at lade være med at læse mellem linjerne, og så prøver vi at finde ud af om slutningen, er et grusomt plot twist af den helt store kaliber.

Lyd og klipning: Kira Wernberg-Tougaard

Tilrettelæggelse: Fie Lund Knudsen, Sebastian Westh Nielsen og Kira Wernberg-Tougaard

Literaturkast har givet sig i kast med Solvej Balle, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2022. Balle er i dag mest kendt for hendes krønikeromanserie "Om udregning af rumfang", om mennesker, der er fanget i tiden og hver dag genlever den samme dato, d.18 november. For at blive klogere på forfatterskabet læser Kira, Jon og det nye podcastmedlem Fie Balles gennembrudsroman "Ifølge Loven" fra 1993, en streng af fire beretninger om fire mennesker med hver deres mere eller mindre umulige projekt. Nicholas S. leder i døde menneskers hjerner efter et stof, der holder mennesket oprejst, Tanja L. ønsker at lære smerten at kende, René G. ønsker at være ingen og Alette V. prøver gennem sit kunstneriske arbejde med buster at blive til en ting/buste/genstand selv, alt imens ingen af dem rigtig "føler" noget.



Altså nogle mærkelige mennesker, måske endda lidt søgte, og podcasten diskuterer, hvad en 90er "episk minimalistisk" men samtidig meget beskrivende forfatterskoleroman kan fortælle os i 2023 om den menneskelighed, romanen søger at afdække.

Literaturkast er tilbage efter en længere studie- og arbejdspause og studerer denne gang Forvandlingens Metode af den nylige succesforfatter Édouard Louis. Louis har haft stor gennemslagskraft siden sin debutroman "En finir avec Eddy Bellegueule" (Færdig med Eddy Bellegueule) om sin mønsterbryderfortælling om livet i og flugten væk fra en opvækst i en ludfattig nordfransk familie og i en social kreds, der mobbede og pryglede ham for hans homoseksualitet.



I hans seneste roman, Forvandlingens Metode, beskriver han, hvordan han EGENTLIG flygtede, og hvordan det var en besættelse for ham at komme væk. Men en besættelse, der ikke stoppede, da han var kommet væk, men fortsatte og fortsatte, ind til han endte på École Normale (fransk Ivy League), til high society-fester med prinsesser i Paris og til seksuelle møder på isbjørneskindsbeklædte sofaer hos rigmænd. Flugten er især karakteriseret af store dele kopiering og emulering af adfærd fra folk, der står næste skridt over ham i det benhårde, franske sociale hierarki, men også af en brændende passion uden anden retning end op og op, gennem tilegnelsen af mere og mere sofistikation, kulturelle koder og social kapital, lige ind til tomheden indfinder sig hos ham i bevidnelsen af den rigeste overklasses behandling af en tjener.

Emil, Sebastian og Jon diskuterer det originale i Louis' (tilsyneladende) kompromisløse ærlighed om hans egen forvandlingsmetode, dens hensynsløshed, desperationen bag hans besættelse, dens omkostninger og dens rødder, samt hvorfor mon Édouard Louis tilsyneladende ikke er blevet helt færdig med Eddy Bellegueule endnu.

Literaturkast dypper denne gang foden i journalist og enfant terrible René Fredensborgs nye mursten "Sjuft."

I "Sjuft" fortæller Fredensborg i et sprog et sted mellem gonzo-journalistisk stil og tømmermandsramt, uforløst, dansk Bukowski om sit forhold til og sit opgør med sin egen far, den gudsbenådede rørlægger og give-no-fucks arbejderklassepatriark Don Bjarno. 

Fra en forkølet og deprimerende barndom med eskapistisk druk og kikset hor i den danske provins til en tur forbi Københavns krukkede medieoverklasse beskriver Fredensborg et tiltagende opgør med Don Bjarno. Opgøret tager især fart, efter at hovedpersonen begynder at besøge sin far i Filippinerne, hvor Don Bjarno har oprettet et mindre fyrsterige centreret omkring sin nye, filippinske familie og sit underskudsgivende hotel- og barkompleks ved navn Ice Bear Bar & Tourist Inn. Et sted uden for tiden, hvor en masse trykkede, hvide, vestlige mandeskæbner kigger forbi og møder sol, druk og filippinske kvinder. Hvilket hovedpersonen også gør, imens han forsøger at kæmpe imod at ende præcis som sin egen far.

Som en opdagelsesrejsende ind i den filippinske kultur og ind i forholdet til sin egen far beskriver Fredensborg også mødet med Don Bjarnos "adoptivdatter" Shine, hvor et kultursammenstød forløses i en gensidig forelskelse. Bogen forsøger at udforske hovedpersonens egen rolle og nederlag i alle de tragikomisk beskrevne anekdoter og skæbner. Anekdoter og skæbner, som får Sebastian, Kira og Jon til at diskutere, hvad en sådan antitese til etableret, "litterær" romanprosa giver af indsigter i en klasse, en periferi og et sprog, som man ellers sjældent hører fra. 

LiteraturKast har denne gang kastet sig over et oldtidsdigt skrevet af ypperstepræstinden Enheduana, fra den sumeriske oldtidsby Ur. Hun sidder i eksil efter at være blevet smidt ud af byen og her skriver hun en hyldest til Inanna, den hævngerrige gudinde for krig, politisk magt, sex og erotisk tiltrækning. Dette idet disse ting tilsyneladende hører sammen én til én i oldtidens Sumer. Hendes langdigt gør hende nu mange tusinde år senere til verdens første, kendte forfatter.

Enheduana er udkommet på forlaget Uro, og Sophus Helle har taget livtag med nyoversættelsen fra sumerisk, med illustrationer af Johanne Helga Heiberg. Cæcilie, Rebecca og det nye podcastmedlem Emil er blevet betaget af den både fremmede og brutale virkelighed, og diskuterer, hvad værket har at sige til os i dag: Er det en anakronisme at kalde det et feministisk værk, som det er blevet kaldt i for eksempel 1970erne? Hvilken brutal magtvirkelighed gemmer sig mon bag hyldesten til gudinden Innana? Og hvordan ville det være at drikke en øl i dag med yppersterpræstinden Enheduana?

Lyt med, når LiteraturKast vender disse og andre spørgsmål om, hvad en så smuk og voldsom oldtidshymne som Enheduanas har at sige til os i dag.