Soundtracks fra computerspil – fra simple synthesizers til store symfoniorkestre
Listen now
Description
Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi E-Sport Du har måske hørt om Astralis-drengenes sejre i spillet ‘Counter Strike’. Spilindustrien er blevet kæmpestor og indeholder svimlende pengesummer. Spil som ‘League of Legends’, ‘Fortnite’ og ‘FIFA’ har millioner af seere om ugen. Men hvad du måske ikke ved, er, at sammenhængen mellem musik og e-sport har en speciel historie. Den strækker sig fra 70’ernes blip-blåp lyde til i dag, hvor de fineste symfoniorkestre spiller musik, der er komponeret til videospil. Space Invaders Det første skridt i spilmusikkens historie sker i 1978 med spillet ‘Space Invaders.’ Spillet er et af de mest populære spil i arkadehallerne på det tidspunkt. Her spiller man som et rumskib, der bliver mødt af frådende aliens. Bag de pixelerede aliens findes et primitivt lydunivers bestående af kun fire, faldende toner. Men selvom det er simpelt, har spiludviklerne alligevel gjort sig nogle nyskabende tanker. Tempoet på tonerne følger nemlig en gennemsnitlig spillers hjerterytme, og når de frådende aliens kommer tættere på, stiger tempoet. Det gør noget fantastisk for spiloplevelsen. Det føles selvfølgelig endnu bedre at vinde, når man, udover aliens, også har kæmpet mod stressende musik. Samtidig var der også et økonomisk aspekt for spiludviklerne i deres brug af musik. Hvis de kunne stresse spilleren til at tabe, ville spillerne være mere tilbøjelige til at prøve igen. Det gav flere penge i arkademaskinen og musikken blev herefter en vigtig del i strategien for at påvirke spillerens psyke.   Super Mario Et stort kompositorisk gennembrud for spilmusikken sker med udgivelsen af ‘Super Mario Bros’. Her bliver der skrevet seks forskellige kompositioner. Hver især passer til banernes forskellige niveauer. Altså er det et signifikant skridt fra ‘Space Invaders’ simple toner, til et univers, der nu er kunstnerisk udfordrende. Kompositionerne er ifølge komponisten, Koji Kondo, inspireret af måden, spilleren bevæger Mario på i spillet, hvilket er en følge af det miljø, Mario er i. Så Kondo holder altså fast i filosofien fra ‘Space Invaders’ om at tilpasse sig spillerens situation, men tilføjer et ekstra lag af kompositorisk kunnen til spilmusikken. Sonic The Hedgehog I senfirserne sker der flere teknologiske udviklinger, som skaber nye muligheder for de komponister, der arbejder med computerspil. Med udgivelsen af Commodore Amigaen og Sega Mega Drive bliver de lydkort, der sidder i spillekonsollerne mere avancerede og har mere hukommelse. Dette gør, at man ikke behøver at begrænse sig på samme måde som før. På Sega Mega Drive-konsollen har man optaget teknologien fra den kendte synthesizer Yamaha DX7, som i høj grad definerede lyden af 80’erne. Pludselig har computerspils-komponisterne adgang til de samme lyde, som der bruges i temaet til serien ‘Twin Peaks‘ af David Lynch, eller som firser-pop-gruppen ‘A-Ha’ bruger på det kendte nummer ‘a h
More Episodes
Det startede som et afløb for slaverne, og nåede ud i den globale popkultur. I dette afsnit taler Jacob Bogh med to af Danmarks største kapaciteter indenfor gospelmusik. Trackliste: Mahaila Jackson - Take My Hand, Precious Lord Edwin Hawkins Singers - Oh Happy Day Andréa Crouch - Jesus Is The...
Published 11/26/20
Published 11/26/20
En drone er en tone, der ligger konstant gennem et musikstykke. Et fænomen og et virkemiddel, der er brugt i traditionel musik over alt i verden. I dette afsnit bliver vi taget i hånden af Nicolas Koch-Simss. Trackliste: Nicolas Kock Simms - Für Lizzy
Published 11/12/20