I podcasten Rappernes Bogklub tager Sean Lightfoot (Sean-Poul De Fré Gress), Marki Snøre (Søren Karim Bech også kendt fra Bogfinkevej) og Aalen (Chr. I Mølgaard) livtag med skønlitteraturens klassikere – digtningens monumenter, det skrevne ords katedraler – med henblik på at undersøge forholdet mellem rap- og prosatekster, at afstigmatisere rapperen i det senmoderne samfund og, ganske enkelt, at demokratisere fiktionslæsning.
I selskab med en skiftende, prominent gæst fra det danske hiphop-miljø forsøger de tre værter at åbne litteraturen op og at afakademisere teoretisk tekstanalyse. Vi...