Dette er Charlottes anden samtale med Caroline Overgaard. Hun fortæller om livet op til sin adhd diagnose som 37-årig. Om barndommen, ungdommen og starten på voksenlivet. Hun var som barn og ung velfungerende socialt og havde masser af venner, men fortæller om at være splittet i to. Og om at blive set som stærk og selvsikker og socialt velfungerende, men at være skrøbelig og usikker indeni.  I skolen havde hun ekstratimer i nogle f*g, og en følelse af at være dum blev sået. Da hun holdt op med at ride og kom i puberteten, blev det sværere at være Caroline. Og hun var en folk havde mange holdninger til. Hun havde behov for at skærme sig og have sociale pauser, men samtidig kunne hun ikke holde ud at være alene og ikke at have noget at tage sig til.  Caroline beskriver sit liv som en lang slinger i valsen, og hvordan en spiseforstyrrelse, bulimien, blev en ven. Der viste omverden, at hun ikke var så stærk, som hun så ud til. Nu passede det ydre bedre med det indre.  Det var måske, tænker hun i dag, et ubevidst råb om hjælp. At kaste op var en metode til at dulme sin indre uro. Caroline fortæller om at miste sin far og komme tilbage i gamle vaner med at dulme med sin spiseforstyrrelse. Det var for svært at forholde sig til sin sorg. Der var også år med fester og meget arbejde.  Det blev et vendepunkt, da Caroline fik konstateret knogleskørhed på grund af år med spiseforstyrrelsen og besluttede sig for at blive rask. Caroline troede, at når hun blev rask, blev hun “normal”. “Men det blev jeg bare aldrig,” griner hun. Spiseforstyrrelsen var i virkeligheden et symptom på ubehandlet adhd. Hun begyndte at gå i intensiv terapi og fandt ud af, at det selvstændige liv var som skabt for hende og lykkes med først sin restaurant og senere indretningsarkitekt virksomhed. Og mødte faren til sine ufødte børn.    Links Caroline Overgaards arbejde https://www.overgaarddesign.dk/  Carolines Instagramprofil om adhd https://www.instagram.com/adhd_imedgangogmodgang/  Charlotte Heje Haases adhd blog https://www.harjegadhd.dk/