I romanen "Mødrenes hus" opstår der en utopi om et kollektivt moderskab midt under en traumatisk fødsel. Siden sin fødsel har forfatteren Liv Nimand Duvå nemlig drømt om et hus for nybagte forældre, hvor der er plads til hormonsitren og skrøbelighed, hvor der er plads til alle erfaringer og hvor alt overskydende modermælk ender i en "fællestank."