Description
”Min datter går mere og mere i isolation - altså forstået på den måde, at hun trækker sig mere og mere til sit eget værelse og ligger i i fosterstilling.”
Sådan lyder det fra forælder et barn præget af skolevægring.
Et stigende antal børn og unge har svært ved at komme i skole, i stedet isolerer de sig derhjemme. For dem er det her at gå i skole forbundet med noget, de ikke tør eller magter. Men fraværet har store konsekvenser for børnene både fagligt og socialt. Så i denne udgave af Spørg om skolebørn får du svar på:
· Hvad kan du som forældre gøre, hvis dit barn har bekymrende fravær?
· Hvorfor er det så vigtigt at lytte til børnene? Hvad skal man lytte efter som forældre?
· Hvordan kan man bedst samarbejde med skolen om problematikken – og hvorfor er samarbejdet nogle gange så svært?
Hør også med, når vi besøger Lyngby Private Skole, hvor skoleleder Benjamin Salvad fortæller om de mange tiltag, man kan tage i spil for at modvirke skolevægring.
I studiet er:
· Frederikke Skaaning Knage. Forsker ved Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet.
· Rikke Alice Bille. Rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre.
· Studievært: Andy Højholdt, Københavns Professionshøjskole.
Optagelse, redigering og musik: Journalist Søren Prehn Jensen, Podcast Team, Aarhus.
Interviews, idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og Søren Prehn Jensen.
Udgivet af Skole og Forældre og Københavns Professionshøjskole med støtte fra Trygfonden.
Site: https://skoleborn.dk/podcast/
Så blev det endelig tid til skolestart! I denne udgave episode dykker vi ned i, hvad du som forælder skal vide for at sikre, at dit barn får en god skolestart. Vi taler om, hvordan du kan forberede din familie, hvad du kan forvente i den første skoletid, og hvordan du bedst forbereder dig på...
Published 08/12/24
Hvad kan skolen, fagfolk og forældre gøre for at hjælpe børn og unge ind i fællesskaber?Hvad er skolens rolle, og hvem kan skolen samarbejde med for løse opgaven?Hvilken rollen spiller særligt forældresamarbejdet i skolens forebyggende indsats?Hvorfor det? JO, for at føle sig uden for...
Published 06/14/24