Episodes
Mange bruger januar til at give leveren en pause oven på festlighederne hen over julen. Derfor kigger vi i dette af snit af "Vinskolen - Vi går i kælderen" på alkoholfrie varianter til vin.
Vi har smagt på:
Lust Auf Traube, 69 kroner
Far & Søn Bontanicals, 119 kroner
Copenhagen Sparkling Tea, 139 kroner
Published 01/15/22
Nytårsaften er uden tvivl det tidspunkt på året, hvor danskerne drikker
mest champagne, derfor skal det naturligvis handle om champagne i dette afsnit. Vi får en snak med Michelle Hemme, sommelier og medejer af Restaurant HOS i Odense, og hører om hendes forhold de prestigefyldte franske bobler.
Vinene vi smager i dette afsnit er:
Comte de Senneval: 149,- Lidl
Pol Roger Vintage 2021: 525,- finewines.dk
Nicolas Feuillatte Demi-Sec: 289,- kjaersommerfeldt.dk
Published 12/22/21
Når årets Beaujolais Nouveau bliver frigivet den tredje torsdag i november, er det en begivenhed, der deler vandene. Nogle synes, det er en festdag. Andre mener, det er opreklameret. Lige meget hvad er det en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på området Beaujolais.
Published 11/27/21
Vinlandet Portugal kæmper stadig med for alvor at slå døren ind
herhjemme. Derfor holdt Wines of Portugal masterclass på
Langelinie Pavillonen i København for nylig, hvor producenter havde
smagsprøver med, og Vinakademiets leder, Thomas Ilkjær, fyldte på
videnstanken. Vinskolen var med.
Vine i dette afsnit er købt hos www.vinho.dk:
Monte da Peceguina Branco, DOP Vinho Verde 2020
Covela Edição Nacional Avesso Reserva, DOP Alentejo 2018
Bastardo, Conceito Vinhos, DOP Douro 2019
Published 11/13/21
I Danmark er der ikke tradition for at drikke sherry. Og da slet
ikke til mad. Det er der til gengæld i sherryens hjemland, Spanien, og
hvert andet år afholdes der konkurrencer i at parre hedvinen med både
forretter, hovedretter og desserter. Det kan du høre meget mere om i dette afsnit Vinskolen
Published 10/30/21
Herhjemme er vin fra staten Oregon stadig et forholdsvis ubeskrevet blad. I dette afsnit kan du møde Søren Salin, der ifølge eget udsagn er den største importør af vine fra den del af USA. I mange år har han nærmest haft importen helt for sig selv, men det er ved at ændre. Vine fra Oregon og især pinot noir er blevet et populært alternativ til Bourgogne.
Published 10/16/21
I dette afsnit vil vi udelukkende koncentrere os om riesling fra Alsace. Best Riesling Alsace 2021 Denmark har netop udpeget de 40 bedste Alsace-rieslinger. Vi har smagt på tre med forskellig sødmegrad og vil i dette afsnit kigge på sødme og syre i vin
De tre vine i dette afsnit har vi helt ekstraordinært fået tilsendt fra Best Riesling Alsace 2021:
Published 10/03/21
De klimatiske forhold i Ribera del Duero er så strenge, at man skulle tro, det var noget nært umuligt at producere vin - endsige virkelig god vin. Men det gør man. Nogle af Spaniens ikoniske og mest omtalte vine kommer netop fra Ribera del Duero. Vinskolen har været til masterclass med Jonas Tofterup, Danmarks eneste Master of Wine, der selv producerer vin i dette barske område på Spaniens plateau højt over havet.
Published 09/18/21
I dette sidste afsnit af Vinskolen - Med madanmelderen på skolebænken smager madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg på alskens bobler fra Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Sågar også på en dansk mousserende vin lavet udelukkende på pinot noir.
Published 05/01/21
I dette afsnit af "Vinskolen - Med madanmelderen på skolebænken" dykker madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg ned i forskellige typer hedvin. De smager på sherry og portvin, tager et smut til Madeira og prøver Pineau des Charantes, som efter sigende blev til ved en fejl.
Published 04/10/21
Vinskolen drager i dette afsnit "Down Under". Vi skal smage på vine fra Australien og New Zealand, hvor det bliver til et glædeligt gensyn med druer som chardonnay, sauvignon blanc og shiraz. Men vi skal også introduceres til en ny drue - nemlig pinotage, som er blevet opfundet i Sydafrika.
Published 03/13/21
I dette afsnit af "Vinskolen - Mad madanmeldere på skolebænken" tager madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg en tur over Atlanten og smager på vine fra Californien, Chile og Argentina. Lyt med og bliv klogere på oversøisk pinot noir samt druerne zinfandel og malbec. God fornøjelse
Published 03/06/21
I dette afsnit af Vinskolen: Mad madanmeldere på skolebænken smager madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg på vine fra blandt andet Rioja, hvor en på alle måder langtidsholdbar klassiker på tempranillo-druen får særdeles pæne ord med på vejen. De øvrige vine fra Spanien og Portugal klare sig også flot. God fornøjelse.
Published 02/13/21
I dette afsnit af Vinskolen: Med madanmelderen på skolebænken går turen til Tyskland og Østrig, hvor du blandt andet kan høre om tysklands syrebombe og alpelandets kølevæskeskandale i midtfirserne.
Published 01/29/21
I dette afsnit af Vinskolen: Med madanmelderen på skolebænken, er vi på tur i Mellem- og Syditalien, hvor vi besøger vinregionerne Marche, Sicilien, Apulien og naturligvis Toscana.
Published 01/09/21
Danskerne er begejstrede for vine fra Norditalien, men hvordan adskiller en Barolo sig fra en Amarone? Og kan man egentlig smage forskel på en Barbera d'Asti og Barbera d'Alba? Det og meget mere kan du blive klogere på i dette afsnit af Vinskolen: Med madanmelderen på skolebænken.
Published 01/02/21
Er du på udkig efter gode franske vine til en rimelig pris, får du her en håndfuld anbefalinger fra områderne Rhône og Languedoc-Roussillon, der er emnet for dette afsnit af vinskolen.
Published 11/14/20
Madanmelder Martin Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg tager i dette afsnit af Vinskolen til prestigeområderne Bordeaux og Bourgogne.
Her kan det være svært at finde gode køb til pengene, men det kan lade sig gøre.
Published 10/25/20
I foråret tog madanmelder Martin E. Seymour niveau 1 på Vinakademiets sommelieruddannelse.
I denne podcast vil han sammen med vinskribent Kenneth Klingenberg videreformidle det, han har lært. Kom med madanmelderen på skolebænken.
I dette afsnit vil de kigge nærmere på vinene fra Alsace og Loire.
Published 10/03/20
Dansk vin har rykket sig meget, siden Danmark blev anerkendt af EU som vinproducerende land for 20 år siden.
I denne podcast smager vinskribent Kenneth Klingenberg og madanmelder Martin E. Seymour på en række danske vine lavet på solaris-druen. Den vinglade duo har også været et smut på Hotel Faaborg Fjord, hvor Foreningen Dansk vin i sidste weekend afholdt Dansk Vinskue 2020.
Published 09/12/20