#78 Få Det Til At Ske med Søren Obed Madsen og implementering som oversættelse
Listen now
Description
At få noget til at ske med sammen med og gennem andre i organisatoriske forandringsprogrammer er ikke noget, der sker af sig selv. Faktisk lykkedes vi kun med at realisere og opnå 20-30% af de strategiske mål, vi sætter os for at opnå. Hvis vi havde den succesrate på andre områder, ville vi straks ændre tilgang til vores praksis. I denne episode dykker vi ned i implementeringens dybe brønd af tværfaglige forskningsindsigter og praksiserfaringer for at blive klogere på, hvordan man kan forstå implementeringens hvad og hvordan. Ordet implementering dukker op i 1908. Begrebet ‘implement’ er kendt fra det 15. århundrede og refererer til brugen af værktøj til at udføre en opgave. Det engelske ord execute har været kendt siden det 14. århundrede, og ordet betyder gennemførelse, udførelse og henrettelse, hvilket må siges at signalere en vis form for handlekraft. Begge begreber kommer fra fransk, og betyder hvordan man udfører noget i praksis. Sådan lyder det i bogen, som dagens gæst er forfatter til. Nemlig dig, Søren Obed Madsen. Velkommen til dig Søren. Vi skal tale om din nye bog med den korte titel: Implementering - mellem snak og handling. Du har lovet os at indvie os i, hvordan implementering kan opfattes, bestemmes og forstås både som meta-disciplin og som praksis.    Søren er lektor på Universtetet i Syd-Øst Norge. Han har arbejdet med rådgivning, uddannelse, strategier og analyser de sidste 20 år i både offentlige, private og non-profit-organisationer. Han er generelt interesseret i, hvordan aktører lokalt anvender styringsværktøjer. I sin forskning fokuserer han primært på, hvordan ledere oversætter strategier. Det er den fase, der er mellem udviklingen og eksekveringen af strategien. Lær om: - Hvordan sproget sætter rammer og grænser for implementering. - Hvorfor al implementering er et spørgsmål om god oversættelse. - Hvordan implementeringens fem dimensioner fra den instrumentelle til den fortolkende ser ud enkeltvis og i samspil. - Hvorfor dårlig implementering er dårlig oversættelse. - Du får Sørens få-det-til-at-ske-liste Samlet set får du et forskningsbaseret, aktuelt og anvendeligt blik på hvad implementering, er, kan og kan praktiseres som som oversættelse mellem intentioner, handlinger og kontekster. 
More Episodes
Velkommen til en ny episode af "Få det til at ske med adfærdsledelse", hvor vi dykker ned i maskulinitet og sundhed med særlig fokus på funktionel medicin og målsætninger for et bedre liv. Med os i podcastet har vi Pia Norup, læge og funktionel mediciner, som deler sine indsigter fra hendes...
Published 11/25/24
Published 11/25/24
Velkommen til en ny episode af "Få det til at ske - Adfærdsledelse med resultat". I dagens afsnit udforsker vi den transformative kraft af kønskulturhistorie med et særligt fokus på KØN - Gender Museum Denmark. Museet, som oprindeligt blev grundlagt i 1982 for at fremhæve kvinders historie, har...
Published 11/18/24