Vi lever i en verden fuld af komplekse problemer, hvor der ofte er behov for at gå nye veje for at nå vores mål. Mange taler om det, men færre ved, hvordan man rent faktisk praktiserer det. Hvordan forandrer, forvandler og forbedrer vi organisationslivet, så vi kan levere på vores mål i en kompleks verden? Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi er trygge nok til at eksperimentere, tage risici og lære af vores fejl og tale om de svære emner? I denne episode dykker vi ned i begrebet ”psykologisk tryghed”. Hvad er det? Hvorfor er det vigtigt? Og hvorfor taler alle om det? Er det bare et buzzword? Eller er det en forudsætning for en kultur, hvor alle er åbne omkring fejl, sårbarheder og de svære spørgsmål – en hittepåsom praksis, hvor alle iagttager, giver og modtager fejl som invitationer til deltagelse og hjælp? Er psykologisk tryghed en individuel følelse, eller er det noget, der skabes i fællesskab og vokser ud af vores kollektive handlinger, hvor vi i fællesskab lykkes med at løse komplekse problemer? Peter Andersen er ikke kun redaktør af denne antologi, du har også skrevet en bog om koblingen mellem psykologisk tryghed og kollektiv mestring. Derudover er du også direktør for Forlaget og Kompetenceudvikling hos Dafolo. Lyt med og lær om: Hvorfor ser vi fejl og succes som hinandens modsætninger i stedet for forudsætninger?Hvad er psykologisk tryghed egentligt i praksis - er det et lærings- eller performancebegreb?Hvad skal man være opmærksom på i forhold til hvordan psykologisk tryghed kan understøtte et godt arbejdsmiljø?Hvordan knytter psykologisk tryghed sig kernefagligheden?Hvorfor kan vi godt finde ud af at praktiskere psykologisk tryghed i en privat men ikke i en professionel kontekst?Bringer psykologisk tryghed noget nyt under solen i forhold til at forstå hvad de beriger og begejstrer mennesker, som ikke allerede kender altså at vi gerne vil have et tilhørsforhold, et fællesskab, hvor vi kan lærer nyt og et formål for vores handlinger?Lær Rosendahl metoden at kende som et praksisnært eksempel hvordan du kan skab anledninger til at fremme psykologisk tryghed gennem mikrohandlinger?