Episodes
Lars Tvede, der også selv er en offentlig person, er gift med politikeren Pernille Vermund.
Lars og Stephanie taler om, hvordan det er at være gift med én, som mange mennesker har en holdning til, om hvordan de bliver mødt i det offentlige rum, og om hvordan deres ægteskab fungerer, når de bor i hvert sit land.
Selvom Lars aldrig har haft en karriereplan, har han startet flere end 10 virksomheder, skrevet 16 bøger og er mangemillionær. Lars fortæller, hvordan rigdom hænger sammen med både hel
Published 03/02/20
Camilla er gift med komponisten Bent Fabricius-Bjerre.
Camilla og Stephanie taler om, hvordan det er at leve sammen med en levende legende, om hvad Bents musik har betydet for Camilla, og om hvordan musikken fylder i deres liv.
Camilla fortæller også hvordan hun og Bent mødte hinanden for 16 år siden.
Bent er 94 år og Camilla er 53 år. Camilla fortæller, hvordan hun mærker den 41 års aldersforskel.
Og så taler de om, hvordan det er på en måde at skulle dele sin mand med hele Danmark.
Published 12/02/19
Andreas Jørgensen er kærester med TV-værten Mikkel Fønsskov.
Andreas og Stephanie deler deres tanker omkring at date en kendt, og så taler de om, at vi på mange områder er nået langt i forhold til homoseksualitet Danmark, men at der er noget vej endnu, da der stadig er mennesker, der ikke kan lide eller tør at gå hånd i hånd i gadebilledet.
De taler også om, hvordan Andreas og Mikkel er meget forskellige i deres jobs og i det private, og om hvordan netop deres forskelligheder gør dem gode fo
Published 11/25/19
Nancy Boldsen er gift med tidligere håndboldspiller Joachim Boldsen. Da Nancy og Joachim mødte hinanden, var Nancy overbevist om, at de kun skulle være venner. Sådan blev det ikke, og i skrivende stund har de dannet par i 16 år. Nancy og Stephanie taler om, hvordan det var at flytte med Joachim rundt i Danmark og verden pga. hans håndbold, og om hvordan det var at flytte til Ålborg, da Nancy lige havde født deres første barn og var ensom, ked af det og havde en fødselsdepression.
Published 11/18/19
Julie Schoen er kærester med instagrammeren Anders Hemmingsen, som i skrivende stund har 886000 følgere.
Julie er typen, der møder op på en redaktion og siger: "Hey, det er altså en fejl, at I ikke har ansat mig”, og derefter får jobbet.
Julie og Stephanie taler om, at Julie og Anders blev kærester under optagelserne til "Tinder Tirsdag", om hvordan vi på forskellige måder lever i et overvågningssamfund og problematikken ved, at alle har deres telefon og kamera lige ved hånden.
Published 11/11/19
Cecilie Stenspil spiller en af hovedrollerne i den danske film “Kollision”. Cecilie fortæller, hvordan det var at indspille “Kollision”, som skildrer hvordan tragiske omstændigheder, kan splitte en familie ad. Cecilie havde sin søn på tre måneder med på settet, imens hun optog scener, hvor hun måtte trække på følelser, som hun selv kender som forælder,
Cecilie lever sammen med Troels Lyby, og hun fortæller, hvordan det var at arbejde sammen med ham i tv-serien “Straight Forward”.
Published 11/04/19
I del to taler Katrine og Stephanie om, at Katrine tog med sin mand Simon Talbot til USA i et år, da han lavede showet “Make Denmark great again”. De taler også om, hvordan det er at stå ved siden af en, som har slået igennem, når man selv arbejder hårdt på at få sit store gennembrud. Da Katrine og Simon fandt sammen, blev Katrine ramt af sygdommen "Bells parase", som gjorde hende midlertidig lam i den ene side af ansigtet. De taler om, hvordan dét var, og om hvor vigtigt udseendet er for dem.
Published 10/28/19
Del 1 med Katrine Køhler Talbot.
Katrine er gift med komikeren Simon Talbot. Katrine og Simon finder stor tryghed i og forståelse for hinanden, da de kan relatere til flere af hinandens oplevelser som børn.
Katrine og Stephanie taler om, at Katrine kan være meget usikker på sig selv, men at hun alligevel har valgt en karriere som skuespiller.
De taler også om, hvordan ting vi oplever som børn præger os på forskellige måder som voksne, om mobning og om at sige fra overfor dårlige relationer.
Published 10/21/19
"Anden til Venstre" holder i traditionel forstand efterårsferie, men I skal selvfølgelig ikke snydes helt.
Denne uges afsnit er en særudgave, som kun kan lyttes på Podimo.
Min gæst er Mads Laudrup - altså Michael Laudrups søn. Mads har jo ikke selv valgt at han er Michael Laudrups søn - og selvom han også er en hel masse andet, så har det unægteligt også indflydelse på hans liv at være søn af, ja som der nok er mange der vil kalde ham - en levende legende. Men for Mads er Michael Laudru
Published 10/14/19
Marianne Foldberg Steffensen er gift med radio- og tv-vært Mads Steffensen.
Marianne og Stephanie taler om, at Marianne kom til at fri til Mads i en ufrivillig koffein-rus, om hvor vild en følelse det er, når man har små børn og deres sikkerhed er 100% i ens hænder og om hvor angstprovokerende det er, når de ikke længere har brug for en.
Og så skal man ikke spørge Marianne, hvad hun mener om lørdagens afsnit af “Mads & Monopolet”, for hun er en af de nok få i Danmark, som ikke rigtigt ly
Published 10/07/19
Del 2 med Emilie Bruhn.
Emilie er gift med TV-værten Thomas Skov.
Emilie og Stephanie taler om kælegrisen Otto og om Thomas’ andre skøre projekter. De taler om at dagdrømme om både gode og forfærdelige ting - og om katastrofetanker og angst. Emilie fortæller også om en meget svær periode i tiden op til Thomas’ fars død - og om at forholde sig til liv og død på samme tid. Thomas bar sin fars kiste ud af kirken og senere samme måned stod han med sin nyfødte søn i armene.
Published 09/30/19
Emilie Bruhn del 1.
Emilie er gift med tv-vært Thomas Skov.
Emilie fortæller om dengang, Thomas flyttede ind på hendes værelse hos hendes forældre, da de havde kendt hinanden i to måneder. De har været sammen lige siden - og på dén tid er de begge blevet voksne, Thomas er blevet kendt og de er blevet forældre. Emilie og Stephanie taler også om, hvordan Thomas’ og hendes forskelligheder kommer til udtryk i hverdagen. Og så svarer Emilie svarer på, om hun tror, at Thomas ved, hvordan de
Published 09/23/19
Helle er gift med skuespilleren Rasmus Bjerg.
De har kendt hinanden, siden de var børn, de blev kærester i gymnasiet og har været sammen lige siden.
Helle og Stephanie taler blandt andet om, at Helle valgte at sætte sin karriere på stand by, da hun og Rasmus fik børn, så Rasmus kunne hellige sig sin. De taler også om nogle af Rasmus’ mest krævende roller - og hvordan de er dét for hele familen. Og så taler de om dengang Rasmus uberettiget, blev hængt ud forsiden af Ekstra Bladet som “vol
Published 09/16/19
Kristian er gift med bloggeren Matilde - måske bedre kendt som Helse Matilde. Kristian og Stephanie taler om, hvordan det var at dumpe ind i et liv, som bliver delt på de sociale medier. De taler om had på internettet og om ufrivillige aborter. Kristian fortæller også om, hvordan det var at få at vide, at han aldrig måtte spille ishockey igen. Og så taler de om, at både Kristian og Matilde har mistet deres bror - og om hvordan tabet af Kristians bror har ændret ham.
Published 09/09/19
Lasse Rimmer lever sammen med Line, som var med i afsnit 7 og 8 her i sæson 2. Lasse og Stephanie tog en snak foran et live publikum på Bremen Teater i forbindelse med Podcast Festivalen 2019.
Når publikum og Stephanie ikke var flade af grin over vanvittigt sjove Lasse Rimmer, så talte de også om alvorlige emner som Lines hjertesygdom og om hans tanker omkring dén. De talte også om aldersforskel, om hvordan Line er som bonusmor og så kan du høre, hvad der fik Lasse til at blive rørt til tårer
Published 06/03/19
Rillo Schwartz del 2
Rillo er kærester med sangeren Lukas Graham (Lukas Forchhammer).
Rillo og Stephanie taler om hvordan Rillo oplever Lukas som far, om hvordan det var at være med på turné med deres fem uger gamle datter og om være i 35 amerikanske byer på en måned. De taler også om, hvordan Lukas formår at bevare sit "Christania-sind" og sin fællesskabsfølelse, om at have et “banegårdshjem”, hvor alle altid er velkomne. Og så aflslører Rillo, hvilken en af Lukas’ sange, der er h
Published 05/27/19
Rillo er kærester med sangeren Lukas Graham (Lukas Forchhammer)
Rillo og Stephanie taler om, hvordan det er at have et barn med en, hvor tour-livet er hverdag. Rillo fortæller om sin rolle, da Lukas’ far døde - og om hvordan deres forhold ændrede sig netop dér. De taler også om, hvordan det var, da Rillo blev gravid på samme tidspunkt, som Lukas’ karriere toppede, om at bevare den ukrukkede facon i en ellers til tider krukket branche og om ikke at kende til en typisk uge.
Published 05/20/19
Andreas Æbelø er gift med journalist Abdel Aziz Mahmoud.
Andreas og Stephanie taler om, hvordan folk taler til hinanden på de sociale medier versus i det virkelig liv, om den ambivalente følelse ved at finde ud af, at man er homoseksuel og rationelt vide, at det er okay, men samtidig være præget til at mene det modsatte.
De taler også om, hvordan det var at være med på Abdels officielle spring ud-rejse og om at se det som en fordel at være fælles i at være troende - selvom det er på kryds
Published 05/13/19
Natalia er kærester med Viktor Axelsen.
Natalia og Stephanie taler om at være hemmelige kærester, om altid at være anden prioritet og om at indstille sin karriere som badmintonspiller på samme tid, som ens kæreste blev verdens bedste badmintonspiller. De taler også om ikke at blive fortørnet, selvom andre bliver det på ens vegne. Og så taler de om, at man ikke kommer sovende til at blive verdens bedste - men man har brug for sin søvn og om altid at skulle sove med den dårligste hovedpude.
Published 05/06/19
Line Hoffmeyer del 2 (husk at lytte til del 1 først).
Line er forlovet med komikeren Lasse Rimmer.
I del 2 taler Line og Stephanie om døden, om Line er bange for at dø og om de tror, der er noget efter døden. De taler om, hvordan Lasse og Line har brug for hinanden i modgang på forskellige måder. Line deler sine tanker om at få et barn, når hun ved, der er en risiko for, at hun ikke bliver særlig gammel. De taler også om organdonation, om forskellige former for intelligenser og om sex i det
Published 04/29/19
Line Hoffmeyer del 1.
Line er forlovet med komikeren Lasse Rimmer.
Line og Stephanie taler om ikke at kunne multitaske, om ikke at kunne blive jaloux, om bodyshaming, om forskellen på aldersforskel og karaktertræk-forskelle, om da Lines hjerte gik i stå, om at leve med et brugt hjerte og om hvad det gør ved hendes livsindstilling.
Published 04/22/19
Caroline Hvenegaard er gift med tv-vært og skuespiller Pelle Hvenegaard.
Caroline og Stephanie tager en snak om at droppe prævention allerede efter første date, men alligevel vente mange år på at få sit barn i armene, om at være i fertilitetsbehandling i seks år, om at adoptere og om at få det forløsende og livsændrende opkald. De taler om at komme stærkere ud på den anden side af en fælles modgang og om tanker omkring at have en anden etnisk baggrund end dansk i dagens Danmark.
Published 04/15/19
Marck Topgaard er gift med Ditte Julie Jensen, som er tidligere deltager af tv-programmet "Den store bagedyst".
Marck og Stephanie taler om tiden før de sociale medier, om at påtage sig rollen som Ditte Julies “instahusband”, om livet før og efter Ditte Julies deltagelse i “Den store bagedyst”, om at modtage ubehagelige beskeder på de sociale medier, om at dele glimt af sit liv på de sociale medier og om at være dén, som trækker det største læs på hjemmefronten.
Published 04/08/19
Alice Stadil er gift med Christian Stadil.
Stephanie og Alice tager en snak om, hvordan det er at være gift med en milliardær, om tanker om økonomi og børneopdragelse, om at blive voksen sammen med forholdet, om at balancere mellem livet som selvstændig og snart mor til fire, om at have meget af sin identitet i at være mor, om sygdomsangst og postkasseangst, om at elske kaosset og om vigtigheden af sex i et godt parforhold.
Published 04/01/19
Annette K Nielsen er gift med forfatteren Leonora Christina Skov.
Stephanie og Annette tager, blandt meget andet, en snak om Leonoras selvbiografiske roman "Den der lever stille" - og om livet før, under og efter dén. De taler også om barndom, svigt, skyld, aldersforskel, medgang og modgang og om kærlighed og mangel på samme. Selvom de berører tunge emner, er der stadig plads til at grine - især af det absurde.
Published 03/25/19