Afsnit 13: Vi kan se, at der kan være forskel på kommunens oplevelse af at have partshørt og borgerens oplevelse af at være partshørt.
Description
Vi kan se, at der kan være forskel på kommunens oplevelse af at have partshørt og borgerens oplevelse af at være partshørt.
Podcasten tager udgangspunkt i Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, der blandt andet viser, at der kan være forskel på, om kommunerne mener at have partshørt borgeren, og om borgeren selv opfatter at være partshørt. Når borgeren ikke bliver gjort tydeligt opmærksom på, at partshøringsprocessen er i gang, kan man diskutere om selve formålet med partshøringen undermineres.
Undersøgelsen peger på, at partshøringsprocessen er vigtig for tilliden mellem borger og myndighed, og derfor er det vigtigt, at kommunerne er omhyggelige i deres kommunikation med borgerne og gør opmærksom på det, når partshøringen pågår.
Podcasten er den anden af 3 podcasts, der fremhæver vigtige pointer i Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet.
Ankestyrelsen eksperimenterer med podcasts som kommunikationsform og håber herigennem at komme ud til en større målgruppe med samfundsrelevant viden fra undersøgelser og rapporter.