”Den første gang jeg så en ballet, var jeg fem år gammel”, fortæller Nikolaj Hübbe, ”jeg holdt ikke kæft og jeg blev tysset og min mor blev skældt af det omkringsiddende publikum, for jeg larmede sådan … men jeg kunne slet ikke være i mig selv”. Nikolaj Hübbe har virkelig levet hele sit liv med krop og sjæl i ballettens verden. Det blev hans virkelighed og det blev hans eventyr. På scenen, bl.a. som solodanser gennem femten år i New York City Ballet. Og bag scenen, siden 2008 som balletmester ved Det Kgl. Teater. Det ejer sin egen magi, konstant at være sig selv som en anden, midt i kunstens verden. Og det kræver sit, af en selv og af andre. Hør ham fortælle om, hvad det er, der gør det – og om hvad kunsten kan gøre ved ens virkelighedsforståelse.