For Jussi Adler-Olsen har døden altid været tæt på. Som søn af en læge husker han, hvordan han allerede som femårig så et dødt menneske i sin fars konsultationsrum for første gang, og så har det også altid været en del af hans romaner, der ligger øverst på bestseller-listen i mange lande. Så for ham er spørgsmål som, hvor meget aske en kiste udgør, når den bliver brændt, og hvor længe hjernen bliver ved med at fungere, meget naturlige. Men i år 2000 kom døden helt ind på livet af Jussi Adler-Olsen, da han blev alvorligt syg af tarmkræft. “Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle dø som 50-årig. Det var sorgfyldt, at min søn på 10 og min kone skulle leve uden mig,” fortæller han. Sygdommen blev derfor ikke længere blot en lægefaglig vurdering, men et spørgsmål om at sige farvel til sin lille søn og kone. “Den sommer var slem. Hele juli måned handlede det om at styrke mit immunforsvar, men det handlede også om at sige farvel. Jeg så min søn på stranden, og han var så fuld af liv, og jeg tænkte, det kunne være sidste gang. Det var sindssygt trist.” Jussi Adler-Olsen blev rask, og han opfordrer alle til at gå til lægen med den mindste mistanke. Vært: Le Gammeltoft Producer: Katja Grande Redaktør: Emil Norsker