Description
I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også historien om, hvad der gik forud, hvor gamle huse og hele kvarterer blev revet ned, indtil først slumstormerne og senere BZ'erne begyndte at indtage husene og forsvare dem mod nedrivning.
Blød by er produceret i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommunes byfornyelse og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup.
Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn
I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre...
Published 05/07/24
I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den...
Published 05/05/24