Lille Vildmose
Listen now
Description
Safari i Danmark? Sagtens. Lille Vildmose er landets største sammenhængende, landfredede naturområde, hvor du kan opleve store hjemmehørende dyr, som også var at finde her for tusindvis af år siden. Her er elge, krondyr og Danmarks største bestand af vildsvin samt ynglende kongeørn bare for at nævne de allermest oplagte. For der er meget mere at komme efter i det næsten 7.700 hektar store naturområde, der ligger 25 km sydøst for Aalborg og som inkluderer landets største og bedst bevarede højmose. Variationen af naturtyper og levesteder for både dyr og planter er stor, hvilket de over 10.000 registrerede arter også vidner om. Jacob Skriver er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størstedelen af jorden og han fortæller om, hvordan de arbejder med at sikre naturen og de mange arter. Vært og producer: Dorte Dalgaard. Musik: Dans & Lær
More Episodes
Det store, kuperede naturområde på Fyn er hjem for alskens spændende naturtyper samt de planter, krybdyr, svampe og dyr, der følger med, som for eksempel den populære syvsover, hasselmusen. Det er dog ikke mange forundt at se den lille nataktive gnaver, men det er alligevel dejligt at vide, at...
Published 01/06/20
Published 01/06/20
Det ene sted kan du se tusindvis af stjerner, der har været på rejse i tusindvis af år og det andet sted går du rundt ovenpå, hvad der reelt set er milliarder af døde dyr og alger. Der er rigeligt til at få tankerne til at stikke af i den mønske natur og det er endda uden, at vi har været inde...
Published 12/18/19