Description
Kan det nye Zelda-spil hamle op med tidligere titler i serien?
The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er et action-adventure-spil udgivet af Nintendo og udviklet af Nintendo og Grezzo.
Grezzo er et second-party-studie til Nintendo og har særligt været kendt for at lave remakes af Zelda-titler. De stod blandt andet for Nintendo 3DS-versionerne af Ocarina of Time samt Majora’s Mask, og på Nintendo Switch stod de også for remaket af Link’s Awakening.
Echoes of Wisdom er derfor særligt interessant af to årsager. Først og fremmest er det Grezzos første originale Zelda-kreation og deres forsøg på at overbevise verden om, at de må og skal lave flere Zelda-spil. Men for det andet er Echoes of Wisdom spændende, fordi det er første gang i Zelda-hovedspillene, at man spiller som Prinsesse Zelda og ikke Link.
Spillet udvikler også på det klassiske Zelda-gameplay, da Prinsesse Zelda får en magisk stav, som kan skabe såkaldte ekkoer af næsten alt i verden. Det betyder, at du kan skabe en kopi af alt fra en stol til en kriger og bruge dem til at komme igennem spillets mange puzzles.
Ligesom Tears of the Kingdom lægger Echoes of Wisdom derfor op til kreativitet og opfindsomme løsninger, men er det overhovedet i nærheden af at være lige så vellykket?
Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu.
I denne episode medvirker Felix Sanchez, Anne Elsberg, Emma Stella og Morten Urup.
Tusind tak, fordi du lytter med.
Hvad er det næste store spilhit fra Danmark?
Det har vi måske svaret på, for på mandag, d. 25. november, udkommer spillet Void Crew på Steam. Spillet er lavet af danske Hutlihut Games og har været i Early Access - men nu udkommer den fulde version af spillet endelig, og det tegner allerede til...
Published 11/20/24
Bør du finde plads til Life is Strange i dit liv?
Life is Strange: Double Exposure fungerer som en direkte fortsættelse af det første spil, Life is Strange, som udkom i 2015. Vi møder igen hovedpersonen Max Caulfield, nu ti år senere, hvor vi endelig får nogle svar på, hvad der hændte efter...
Published 11/17/24