Description
På en stille villavej i Brønshøj kommer en kvinde i en pink jakke løbende med et vildt udtryk i øjnene. På vejen får hun stoppet en bil og flår bildøren op. Hun råber om hjælp, før hun kravler ned og gemmer sig på bagsædets gulv.
Kvinden er de seneste fem dage blevet tvunget til at prostituere sig i en lejlighed ovenover et solcenter. Nu vil hun have bagmanden dømt.
Anne Skjerning er igen på sporet af prostitutionens skyggesider.
I sæson 2 sender prostitutionskunder, lyttertips og særligt én kvindes historie hende ind bag de ellers nedrullede gardiner på de thailandske massageklinikker i Danmark. Men hvem er de mange sexkunder på bordellerne, arbejder kvinderne der af egen fri vilje og hvorfor bliver næsten ingen bagmænd dømt?