Kastratsangere var, som navnet antyder, drenge kastreret imellem 9-11 år og dermed pre-pubertære. Kastreringen af drengebørnene før de kom i puberteten gjorde, at de bevarede deres lyse klang, som var særdeles populær til de kvindelige roller i de store operaer og skuespil i datiden. Især fordi kvinder officielt var udelukket fra at deltage i disse. Til trods for deres enorme popularitet i især Renæssancen var der dog store konsekvenser forbundet med livet som kastratsanger.