“Hvis vi skal have lavet den her kæmpestore grønne omstilling, så er det vigtigt at vise, at man kan gøre det på forskellige måder. Det ligger ikke lige til alle at gå på gaden og råbe højt, men der er også meget andet at gøre.”
Sådan siger Lise Coermann Nygaard, en af Danmarks to ungdomsdelegater til FN for klima og miljø. Lige som sin makker, Marcus Taulborg, har hun senest været til klimatopmøde i Dubai sammen med de danske forhandlere. Og selv om de har fået stor respekt for det lange, seje træk ved forhandlingsbordene, ja så er de enige om, at det går for langsomt.
Gæster: Lise Coermann Nygaard, statskundskabsstuderende, og Marcus Taulborg, teologistuderende.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen.
Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på
[email protected] og
[email protected]