Mette Lykke: En forretning too good to go
Listen now
Description
Mette Lykke var medstifter af løbe-appen Endomondo, der blev solgt for en halv milliard, og nu er hun i gang med at bygge noget endnu større som international CEO for madspilds-appen Too Good To Go. I Visionærerne fortæller den vestjyske iværksætter, der egentlig ikke bryder sig om at høre sig selv tale, om at kvitte det solide og vellønnede konsulentjob i McKinsey for at springe ud på dybt iværksætter-vand sammen med tre kolleger. Om at analysere alle de gode og knapt så gode idéer for til sidst at vælge idéen om at gøre løb sjovere gennem teknologi. Problemet var bare, at der dengang ikke eksisterede GPS i mobiltelefonerne og App Store var slet ikke opfundet. To komponenter, der dannede grundlaget for hele idéen. Og hvad gør man så? Man kæmper for det, man tror på - og lykkes med det.Idéen blev til løbe-appen Endomondo, der blev solgt til Under Armour. Og så kunne hele historien være endt der, hvis ikke det var, fordi Mette Lykke i en bus mødte Birgit Aaby, der fortalte om appen Too Good To Go, som hun lige havde investeret i. Mette var solgt og endte med først selv at investere i virksomheden og siden sætte sig i direktørstolen. Der var dog et krav: De ansatte måtte ikke længere sove på kontoret, og der var forbud mod at spankulere rundt kun iført underbukser om morgenen. Siden har Mette Lykke rejst omkring en milliard i kapital og reddet endnu flere måltider fra at blive smidt ud. Vært: Morten Resen. Medtilrettelægger: Nina Pedersen. Klip: Astrid Bruun Bonnén. Musik: Thomas Banke Brenneche. Produceret for DR af GoLittle Creative.
More Episodes
Mathilde Mackowski er medstifter af Nordens største webshop for sexlegetøj, Sinful. En virksomhed, der, ligesom de fleste andre iværksættervirksomheder, er startet ud fra eget behov. Behovet for at kunne købe sexlegetøj, der ikke var vulgært, lugtede og skulle gemmes væk i lyssky...
Published 04/11/24
Published 04/11/24
Mikkel Bjergsø er synonym med bryggeriet Mikkeller, der har været med til at kickstarte en regulær øl-revolution. Men det var slet ikke meningen. Og da opturen var vildest, ramte nedturen, der i slutningen af 2022 var tæt på at koste det succesfulde øl-brand livet. I denne episode af...
Published 04/04/24