Description
En podcast og diskussion om det spørgsmål, der har optaget og plaget menneskeheden siden tidernes begyndelse.
Som et muslimsk fællesskab, der lever i et sekulært og stærkt ateistisk Danmark, så møder vi lidt af hvert. Et uendeligt spænd af spørgsmål og anklager krydser tit vores vej. Såsom:
Hvordan kan du med sikkerhed vide, at der overhovedet findes én gud?
Hvorfor beder du 5 gange om dagen til noget, som du ikke kan se?
Du lever dit liv baseret på fantasi, og metafysisk fremfor rationalitet og videnskab.
Religion og Guds eksistens er umuligt at bevise!
Du er fundamentalist!
Som en muslim, der prøver at navigere i sådan et anspændt og fremmedgørende klima, kan man nemt fare vild og blive offer for tvivl, usikkerhed og intellektuelle komplekser. Derudover har mange muslimer efterhånden brugt majoriteten eller hele deres liv i Danmark og er i den sammenhæng blevet skolet, dannet og indoktrineret i filosofier, og teorier som evolution, ateisme og sekularisme.
Selvom mange muslimer bliver konfronteret og til tider angrebet for deres overbevising på Islam og Quran, så er det de færreste der har værktøjerne til at takle udfordringerne eller endnu værre - besvare nogle af de tvivlspørgsmål, der som konsekvens sniger sig ind i deres bevidsthed.
I denne udgave af podcasten Islamisk Oplysning (der er delt op i 2 afsnit), har Liban og Rizwan, bror Niels Mikkelsen med i studiet.
Brødrene har en tiltrængt og indsigtsfuld diskussion, hvor de tager filteret af, fjerner tabuet og dykker til bunds i vitale spørgsmål om islam, rationalitet, beviserne for eksistensen af en Skaber og meget mere.
Del 1:
Personlige oplevelser og erfaringer med tvivl, og søgen efter absolutte svar.
Hvorfor er det vigtigt at have en afklaret og stærk overbevisning om skaberens eksistens?
Hvorfor trives ateismen og gudsfornægtelse så meget i Danmark og Europa ? Og hvordan har det påvirket det muslimske fælleskab?
Hvilken rolle spiller det islamiske koncept om Fitrah(menneskets natur) i spørgsmålet om erkendelse og skabelse?
Hvordan taklede klassiske lærde i islams historie dette emne?
Kan man bevise, på en absolut og utvivlsom måde, at der findes en Gud?
Hvad er forholdet mellem videnskaben og diskussionen om skaberens eksistens?
Lyt med når brødrene har en spændende diskussion om disse spørgmål og meget mere!
---
Send in a voice message: https://anchor.fm/islamisk-oplysning/message
Livet er fyldt med udfordringer, og selv som muslimer kan vi opleve at stå over for svære perioder, hvor vores hjerte og psyke overvældes af tomhed, meningsløshed, afmagt og andre komplekse følelser.
Vejen til en tilværelse med ro i hjerte og sind er ofte brolagt med prøvelser og vanskeligheder,...
Published 11/19/24
Vi har gemt det bedste til sidst!
De 14 gyldne punkter.
Hvordan kan en bog, skrevet på arabisk, hævde at være et mirakel?
Koranen er hverken traditionel poesi eller prosa, men en helt mirakuløs form for litteratur, der skiller sig ud fra alle andre menneskeskabte værker. Den formår at...
Published 08/06/24