Hvordan tackler du nervøsitet i forbindelse med jobsamtalen med Anne Mette Weng   Anne Mette er oprindelig uddannet natur og miljøteknolog, hvorefter hun har uddannet sig til bygningskonstruktør. Efterfølgende valgte hun at tage en uddannelse som hypnotisør og erhvervspsykolog. Oven i det har hun også haft meget med ledelsestræning at gøre. Hendes baggrund for at arbejde med mental træning er den store interesse i hvordan vi bruger os selv.   Denne baggrund, gør at Anne Mette har en mere teoretisk tilgang til den mentale tilstand og træning.   Hvad er nervøsitet   Ofte opleves nervøsitet som en let hjertebanken, man ryster og adrenalinen begynder at suse i kroppen. I det fleste sammenhænge er dette en god ting, det betyder man er parat og opmærksom. Problemet opstår først når man bliver overnervøs i en situation.   Er du spændt eller nervøs? Mærk din krops signaler, den vil altid forsøge at hjælpe dig ud fra den givne situation du er i.    Til jobsamtalen   Vi skal levere vores bedste, og være skarpe. Det betyder at hjertet begynder at pumpe for at transportere mere ilt til hjernen, samt hænder og fødder. Vi bliver bedre til at tænke hurtigere, hvilket er det kroppen forsøger at hjælpe dig til i jobsamtale situationen.   Hvad er forskellen på den gode og den dårlige nervøsitet?   Først er det en god ide at finde ud af hvor nervøs er du egentlig, når du er helt vildt nervøs. På en skala fra 1 til 10, hvor ligger din nervøsitet lige inden samtalen?   Når du har fundet ud af hvor du er, så overvej igen om du er nervøs eller i virkeligheden spændt. Om det er fordi du er spændt på hvad der skal ske, hvem der er til samtalen og hvad de spørger om.   Hvor spændt er du så på en skala fra 1 til 10?   På den måde kan du vende din måde at tænke på omkring situationen.   Din hjerne bliver påvirket af dit ordvalg, så hvis du fortæller dig selv at du er spændt frem for nervøs, så vil din krop reagere anderledes positivt.   Det vi træner bliver vi gode til   De tanker vi træner bliver vi gode til. De spor vi laver i hjernen bliver dybere jo oftere de bliver anvendt. Så hvis du siger til dig selv hele tiden at du er nervøs, så bliver du det.   Træner du derimod at sige til dig selv at du er spændt, så er det det din krop vil reagere på.   Anne Mette fortæller hvordan du kan ændre din tankegang og din reaktion. Hvis du tænker over hvordan du gerne vil have samtalen bliver, hvordan det skal være når du kommer ind i rummet, så overbeviser du dig selv.   Din hjerne kender ikke forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er mental træning (tanke). Det du tænker er det din hjerne træner og hjælper dig med at frembringe i den givne situation.   Træn dit oplæg, tag tøjet du skal have på til samtalen på.   Overdriv gerne din visualisering, så du får stillet alle de rigtige spørgsmål, og får svaret dybdegående på alle deres spørgsmål.   Jeg vil være chef   Det er ikke nok bare gerne at ville have et arbejde. Du skal have et mål. F.eks. at du gerne vil have en bestemt type chefstilling inden for det næste år. På den måde kan du arbejde målrettet i mod det mål.   Din hjerne danner de spor der skal til for at du kan nå dertil hvor du gerne vil.   Hvad hvis jeg ikke er nervøs?   Hvis du ikke mærker nogen forandring i din krop inden en samtale, så har du ikke noget på spil. Når du er nervøs eller spændt inden en samtale, så er det fordi det er noget du gerne vil. Der er noget på spil for dig, og din krop prøver på at hjælpe dig til at opnå det.   Hvad er mentaltræning?   Når du lærer at bruge dine tanker anderledes, og hvordan du kommer til at tænke i den retning du gerne vil. Ofte bruges det i sportens verden, men du kan også bruge det.   Træninge