Description
Din krop og dit sind er i konstant alarmberedskab, når du er i fertilitetsbehandling, og når kroppen er presset og stresset, lukker den ned for de systemer, der ikke er livsnødvendige. En af de første ting, der kan ryge, er desværre evnen til at reproducere. Det mest paradoksale i den forbindelse er, at man mener, at kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling kan være op mod lige så stressede som kritisk syge patienter. I dette afsnit af ’Join the Pudding Club’ taler vært Tine Stampe om sammenhængen mellem krop og sind med yoga- og mindfulnesslærer og coach, Thilde Vesterby, som i sin praksis særlig har fokus på fertilitet, blandt andet ved, at hun arrangerer yogahold kun for kvinder, som er ufrivillig barnløse.