Temaet er den udeblevne samtale i offentlige virksomheder. Mange mener, at det er det politiske lederskab, der halter. Andre mener, at embedsmændene er dem, der har magten. Et sprog. Et sprog, der har fokus på hvad der mangler – ja, faktisk hele tiden. Det er som at kigge på forskellige begivenheder, men det, vi som oftest fremhæver, er de mindre gode tiltag, og ikke det, der faktisk virker. Det omfatter alt fra clickbait til politiske fremstillinger, der altid er i opposition til dem, der træffer et valg. Præmissen for dette program er, at strukturen i den offentlige forvaltning ikke er holdbar, og den genererer ikke de ideelle rammer for den mærkbare forandring. Så spørgsmålet går ud på at være detektiv og dyrke dem, der faktisk forsøger i det offentlige. I dette podcastprogram er fokus på ledere og derfor dem, jeg har mit fokus på. Men det virker til at være to sider. Dem, der stædigt holder fast, og alle dem, der opponerer, bliver dæmoniseret, jagtet og/eller kasseret. Så hvem er det egentlig, der har nøglen til forandringen, og hvem har magten til at gennemføre den? Og hvem er det, der ikke tillader forandringen? Skal vi give skylden til økonomien og sige, at der ikke var penge nok? Er det ikke for simpelt? Ville spørgsmålet om evnen til at kunne forestille sig en ønsket fremtid ikke være mere interessant? Da emnet er mere subjektivt, ville det også bringe evnen og trygheden til at kunne bringe ideer på bordet, og dermed taler vi om en magt, der enten tillader eller afviser nye tiltag.