Min gæst er Poul Knopp Damkjær, Centerchef for Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune. Poul er meget optaget af hvordan vi skaber rammer for at mennesker/borgere kan få ”virkeliggjort deres drømme” og hvordan man skaber en offentlig forvaltning i øjenhøjde. I nutidens komplekse og dynamiske verden er en leders evne til at kommunikere, motivere og påvirke afgørende for succes. En tilgang, der har vundet stigende popularitet i visse sammenhænge, er eksponering på Sociale medier også kaldet SoMe. Men hvad indebærer denne tilgang, og hvilken betydning har den for ledelse og organisation? I dag er det en stigende tendens at mange ledere anvender SoMe kanaler for at vise ledelsesmæssig position, transparens i beslutningsprocesser, fremhævelse af sværhedsgrad af opgaver eller succesfulde indsatser mv. Det kan tolkes af medarbejdere og omkringliggende samfund et udtryk for en populær chef, der ikke er bleg for at fremhæve de gode indsatser i jobbet, sin egen private eller sociale bedrifter eller standpunkter med holdninger om bevægelser, trends, woke el. greenwashing eller i få tilfælde politiske markeringer. Det kan have både positive og negative konsekvenser for ledelse, afhængigt af konteksten og lederens intentioner. På den positive side kan en populistisk tilgang hjælpe med at engagere og mobilisere et bredere publikum, især hvis det formår at adressere udbredte bekymringer og prioriteringer. Det kan bidrage til at skabe en følelse af inddragelse og demokratisk deltagelse, hvilket styrker følgernes tillid til lederen. På den anden side kan en SoMe eksponering også være problematisk. Det kan oversimplificere komplekse spørgsmål og tiltrække stærke følelsesmæssige reaktioner uden nødvendigvis at tilbyde bæredygtige løsninger. Populære ledere kan bruge retorik, der appellerer til folks frygt, vrede eller fordomme, hvilket kan skabe polarisering og underminere samarbejde og fornuftige beslutninger. Det svære spørgsmål i dette afsnit er om en kombination af at tænke anderledes, være meget SoMe aktiv, skaber uro i kommandolinjen i en organisation ift. popularitet og/eller følgeskab? Det er vel vigtigt at erkende, at det kan være et tveægget sværd. Mens det kan være et magtfuldt værktøj til at opbygge støtte og skabe forandring, bør det udøves med omhu og ansvar. Men hvem sætter grænsen?