Description
"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm.
Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken.
Musik: Adi Zukanovic.
Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en...
Published 11/12/24
Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har...
Published 11/05/24