Description
"Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben.
Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash.
Musik: Adi Zukanovic.
Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en...
Published 11/12/24
Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har...
Published 11/05/24