"Der er flere fabeldyr end kvindelige statuer i København". Sådan lød det fra kulturminister Jacob Engel-Schmidt på Kvindernes Internationale Kampdag i år. Og ifølge tal fra de danske kommuner er det ikke bare i hovedstaden, at den manglende kvindelige repræsentation springer i øjnene. Blot 31 ud af 321 statuer og buster på landsplan forestiller kvinder. Det har givet yderligere næring til den eksisterende historiepolitiske diskussion om, hvordan, og i hvilket antal, kvinder skal anerkendes på pladser og i gadebilledet for deres bidrag til danmarkshistorien. Er flere kvindelige statuer et nødvendigt og tiltrængt korrektiv til den mandsdominerede historiefortælling? Eller gør man vold mod historiens egen virkelighed ved at lede med lys og lygte efter fortidige kvindelige forbilleder? Hvad med andre grupper, som ikke har fået statuer, f.eks. arbejderne, bønderne og tjenestefolkene? Og er statuer overhovedet den mest tidssvarende måde at skabe værker for eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor emerita og dr.phil. Birgitte Possing og rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic.