Kunsten at trække bukserne ned på mediebranchen ved at være topløs
Listen now
Description
Tirsdag afleverede performancegruppen Persona Non Grata iført intet andet end g-strengstrusser og læderremme et underskrevet banner med ordene Forsvar Kunstnerisk Frihed til Kulturministeriet. Og så var døren ellers løbet ind til både mediebranchen og kulturministeren. (01:42) Topløse kvinder skulle man tro var det ældste trick i bogen, men det virker tilsyneladende stadig. I hvert fald kastede aktionen masser af overskrifter af sig. Men skyggede topløsheden i virkeligheden for budskabet? Gæst: Mai Katsume, medlem af performancegruppen Persona Non Grata. (13:14) På Rigshospitalet skal man spare, og derfor har de fjernet psykologhjælp til forældre til kræftsyge børn. Det gjorde forfatter Tonny Vorm rasende. Han er selv far til en tidligere kræftsyg dreng og han mener, at det er symptomatisk for den retning, samfundet bevæger sig i: væk fra alt, der ikke kan vejes og måles. Gæst: Tonny Vorm, forfatter. (29:12) At Heste-Nettet udgør et gyldent hjørne af internettet er ingen hemmelighed, men nu har også AI-projektet Danish Gigaword fået øjnene op for databasen, som de vil bruge til at træne kunstig intelligens i dansk. Heste-Nettet er nemlig ifølge forskerne bag spækket med eksempler på hvordan almindelige danskere skriver. Og heste-nettet er da også et forbilledligt internetforum som modvægt til fx facebooks skidtspand, mener ekspert i digital kultur. Blandt andet fordi den er heftigt modereret. Gæster: Kim Løvenborg Ingtrup, formand for bestyrelsen bag Heste-Nettet. Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur. (41:28) Når mænd græder, kan vi ikke se sagens kerne gennem tårerne. Selv ikke de døde kroppe af de 17 millioner mink, der blev aflivet under mink-sagen. Hvilket er ejendommeligt, mener forfatter bag ny bog. Gæst: Mathilde Walter Clark, forfatter. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
More Episodes
En hurtig håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte åbne, ufærdige og søgende. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres egne notesbøger og deler deres undren og...
Published 02/04/24
Published 02/04/24
Kulturmagasinet på Radio4, tidligere kendt som Kræs, lukker. Dagens udsendelse er dermed den uigenkaldeligt sidste. Og derfor handler programmet om afslutninger. (01:58) Først kigger vi tilbage på O.G.-Kræs-vært Maja Halds personlige højdepunkter, der blandt andet involverer provokunstner Uwe...
Published 01/12/24