Haiku er en oprindelig japansk form for poesi som i sin grundform består af 16 eller 17 stavelser eller lydlige enheder. Genren går langt tilbage - men som samlebetegnelse er ordet haiku kun lidt mere end 100 år gammel. Haiku er og var oprindelig forbundet med den japanske zenbuddhisme, og er i sin dybeste form en opvågningspraksis. Der er i traditionel haiku altid et kireji som oversættes som et cutting word. Hvor meningen er at det etablerer en pause, et lille emotionelt peak eller/og et lille chok som skal skabe et brud i den almindelige duale bevidsthedstrøm. Oftest rummer et haiku også et kigo, et ord som forankrer digtet i en bestemt årstid, oftest ved en reference til naturen. I Matsuo Bashos haiku -  det kendteste af alle - er årstiden, foråret, angivet ved en frø: Gammel dam En frø springer i Lyden af vand/vandets lyd/plask! Haiku bygger på en lovmæssighed i den menneskelige bevidsthed: Hvis det lykkes os at samle en helhed, hvad enten det er en naturiagttagelse, et overblik over vores liv eller en anden dyb sansning eller iagttagelse og udtrykke den, opstår der efter udtrykket en kreativ/spirituel åbenhed. Hvis man det øjeblik praktiserer, lader sig synke indad, har man mulighed for at nærme sig et åbent sted i hjertet og bevidstheden. I denne meditation inviterer Peter os til, med hjælp fra kvindelige poeters haiku, at undersøge denne åbenhed. Også ved selv, uprætentiøst og ligetil, at improvisere et haiku for os selv. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: [email protected]