Søren Munk har tilbragt mange år i Nepal hvor han har trænet i den tibetanske vadrajana-buddhistiske tradition.
I denne guidning øser han af denne baggrund.
Med udgangspunkt i et ikonisk billede på det urolige sind - et glas hvori en skefuld jord er rørt op til en mudderblanding - inviteres vi ind i en moderne tolkning af shamatha, én af buddhismens to grundlæggende meditationsformer.
Shamatha - på tibetansk shyiné - betyder, fortæller Søren, 'fredfuld hvilen'.
Denne tilstand er dybest set ikke en belønning for en indsats. Det er snarere et naturligt resultat af holde op med at gøre.
'Det er sindets natur - som det er det mudrede vands natur - at blive stille og klart når man lader det falde til ro', siges det i guidningen.
Det virker som en modsigelse, et paradoks. At man for at nå til ikke-gøren er nødt til at gøre.
Løsningen på dette paradoks ligger dels i billedet af mudderet. Der af sig selv, at tyngdekraften, bundfældes i glasset når vi holder op med at røre.
Dels er løsningen, forklares det i guidningen, at vi ved at fokusere på én ting, her åndedrættet, aktiverer en slags bevidsthedens tyngdekraft der klarer det anstrengte sind.
'At holde ét fokus', siges der i guidningen. 'og blødt blive ved med at vende tilbage til det.'
Det er en teknik hvor man på en måde ikke kan fejle, fortæller Søren. Hver gang vi distraheres bort fra åndedrættet, er selve opdagelsen af at vi er distraheret, i sig selv en lille opvågning, en lille succes.. Der instantant fører os tilbage til nuet.
Og projektet, at følge én ting opmærksomt, er både en træning i koncentration og en vej mod afspænding og følelsesmæssig ro.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]