Alt indhold i bevidstheden stammer fra to kilder: Yderverdenen og inderverdenen. Martin begynder denne kropsskanning med at rette vores opmærksomhed mod sansningen af yderverdenen, det vil sige mod de impulser som kommer til os gennem sansekanalerne og opfanges og videreformidles af hvad der kaldes sensoriske receptorceller. De sensoriske celler deler vi traditionelt i dem som opfatter tryk, lys, temperatur, lyd og lugt (de fem sanser) – men den moderne videnskab opererer med mange flere. Som eksempelvis kemoreceptorer som fortæller os om stoflige ændringer i vores indre, fysiske verden, og balancereceptorer som fra vores balancesystem, vestibularis, gennem kranie- og rygmarvsnerver kordinerer mellem vores hjerne og vores krop og gør at vi kan holde balancen. Martins guidning gennemgår først metodisk de sansekanaler som er knyttet til hovedet. Hvorefter han del for del inddrager resten af kroppen. En kropsskanning kan også siges at være en liggende meditation. Når der som her fokuseres på at gennemføre øvelsen med hvad vi kunne kalde et selvomsorgsfuldt nærvær, er den et bud på løsningen på en tilsyneladende modsigelse eller et paradoks: I vores autonome nervesystem har vi en sympatisk og en parasympatisk del. Den sympatiske del, sympaticus, sikrer vi kan reagere hurtigt, at vi har umiddelbar adgang til kamp- og flugtmekanismer. At vi er årvågne og kampberedte – forenklet sagt. Herimod styrer parasympaticus afspænding og eksempelvis fordøjelse, hvile, søvn. I meditation har vi brug for begge dele af nervesystemet. Meditation er dyb afslapning – men i en tilstand af fuldstændig vågenhed. I denne kropsskanning tilbydes vi en vej mod at forene begge nervefunktioner. For at nå en slags tredje tilstand. På den ene side peges der her igen og igen på afspænding, på, med åndedrættet som forbundsfælle, at give slip. På den anden side aktiveres hele tiden sympaticus i en årvågen registrering af hvad der foregår i os i forhold til den indre og ydre verden. Man kan måske sige at denne meditation vækker og giver liv til den naturlige udadrettede vågenhed som er knyttet til de udadrettede sansekanalers registrering af omverdenen, det som kaldes exeroperception. Samtidigt med at den viser hvordan vi kan bruge vores indadrettede sansning af vores krop og sind, den såkaldte interoperception som udgangspunkt for en fortsat afspænding. Hvorved vi får mulighed for at nærme os den nævnte tredje tilstand: en harmoni mellem de to aspekter af vores nervesystem - den afslappede, defokuserende vågenhed. Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: [email protected]