Description
Lykkeberg og Corydon taler om deres største demokratiske oplevelser. Rune Lykkeberg nævner klimamarchen, der opstod i 2019 på bagkant af skoleelevernes klimaprotester, der for alvor var gennembruddet for klimadagsordenen.
Mens Lykkeberg holdt tale til klimamarchen den 2. juni, var Bjarne Corydon i Madrid til Bilderberg-konferencen, hvor meget indflydelsesrige personer mødes. Her er der uformelle og fortrolige samtaler mellem de 100 inviterede. Bjarne Corydon kan ikke afsløre, hvad der konkret blev diskuteret, men taler om oplevelsen og hvordan det foregår.
De kommer også rundt om Europaparlamentsvalget på søndag, hvor de to chefredaktører er enige om at rigtig meget er på spil.