Episodes
En måde at få omtale, reach og flere følgere er ved at sige noget, som mange er enten meget enige i eller meget uenige i. Jo flere følelser og holdninger, du kan ramme, desto bedre. Anders og Mikael taler i dag om et eksempel, hvor en person er efter bogen Rich Dad, Poor Dad.
Published 09/09/24
Skal dit software indeholde lyden af kokosnødder, der bliver slået sammen? Skal dit produkt være noget eller kunne noget, som ingen andre gør eller kan? I en verden med stor konkurrence, så gælder det om at skille sig ud. Du behøver (muligvis) ikke tage i skoven og spise svampe for at komme på ideerne.
Published 09/06/24
AI kan være med til at uddanne medarbejdere og gøre dem dygtigere. Men er det også vejen frem i alle situationer? Dette og mange andre ting taler Anders og Mikael om i dagens episode, og de er ikke nødvendigvis enige hele vejen rundt.
Published 09/05/24
Anders og Mikael taler i dag om medlemsklubber i stil med LogBuy, SAS Eurobonus og lignende større sammenslutninger af mennesker. For nogle brands og butikker kan det virke rigtig godt, mens det for andre sjældent kommer til at have en god effekt. Lyt med og hør, hvem det giver mening for, og hvem det ikke giver mening for.
Published 09/04/24
For mange digitale nomader lyder det attraktivt at arbejde fra eksotiske steder rundt om i verden. Udfordringen er, at der er rigtig mange regler, som man skal kende til. I dagens episode har Anders en historie med fra Bali, hvor man risikerer at komme i fængsel, hvis ikke man har sat sig ordentligt ind i tingene.
Published 09/03/24
En stor virksomhed i USA (Kroger) har taget AI til næste niveau i forhold til at bruge data til at finde ud af, hvad varer skal koste for den enkelte kunde. Ved at bruge et hav af datapunkter, så kan AI komme frem til, at en kunde kan og vil betale meget mere end en anden kunde. Det har fået lovgiverne op af stolene, da det ikke anses for at være ok.
Published 09/02/24
Den ene dag er tool X det hotte, og få dage efter er det yt, og noget andet har erstattet det. Dagens episode handler om, hvor hurtigt det går, hvor let man bliver skiftet ud, og hvordan der lige nu ikke rigtig er en markedsleder på ret mange fronter. Så det røde hav er muligvis stadig relativt blåt (hvis man har midlerne).
Published 08/30/24
Hvis penge og tid ikke var udfordringen, hvilke vilde projekter og drømme skulle der så gøres noget ved? Både Anders og Mikael byder ind med deres, og du vil nok blive relativt overrasket over, hvad de har gemt i ide-skuffen.
Published 08/29/24
Når man skal starte som iværksætter eller selvstændig, så er der mange udfordringer. Hvad ville der ske, hvis man både havde en plan at følge, men også havde en mekanisme, der gjorde, at man var motiveret til at gøre de rigtige ting i den rigtige rækkefølge? Det er emnet, som Anders og Mikael vender i dag.
Published 08/28/24
Hvorfor findes der ikke en Michellin Guide for brands, så vi forbrugere lettere kan beslutte, hvad vi skal vælge? Anders har gjort sig nogle tanker omkring brands, hvordan de opfattes og hvad de står for. Mikael byder ind, og de taler om flere forskellige cases og brands, der hver står for noget forskelligt.
Published 08/27/24
Robotterne begynder at dukke op flere steder, og senest er der udført en tandbehandling af en robot uden menneskelig indblanding. Anders og Mikael taler om, hvad den udvikling gør for både specialister derude, men også for priserne og for os som forbrugere. Det er nok ikke i morgen alt ændres, men måske går det hurtigere, end vi tror.
Published 08/26/24
Historien starter med stressede kæledyr (hunde), og hvordan det kan være en stor forretning. Heldigvis findes der mange hundrede profitable forretninger, som mange slet ikke kender til. Lyt med og bliv inspireret, hvis du gerne vil starte en forretning, som ikke er helt som “alle de andre”.
Published 08/23/24
Hvis vi kigger indad, så lever vi nok alle i en eller anden form for boble. Nogle er bevidste om det, og andre er ikke. Anders og Mikael taler i dag om en specifik case, hvor en person befinder sig i et ekkokammer, og Anders vil gerne redde vedkommende ud af det. Mikael er ikke optimist omkring udfaldet.
Published 08/22/24
Efter en dialog med en potentiel kunde, har Mikael draget sig nogle nye erfaringer. Hvad han ser som en stor fordel, er der andre som (åbenbart) ser som en potentiel ulempe. Anders og Mikael vender i dag fordele og ulemper ved at arbejde med eksperter, der har erfaringer fra andre kunder. Et problem som alle online marketing bureauer må kende til.
Published 08/21/24
Efter at Anders har fået sin nye bil hjem og har testet den, så giver det anledning til at kigge ind i de features, som kommer til at være tilgængelige i alle biler fremadrettet, samt et indblik i fremtidige muligheder. Finder du bil-tech interessant, så skal du lytte til denne episode.
Published 08/20/24
Alle vil være AI konsulenter eller starte AI SaaS virksomheder. I stedet for at gøre det, der er mest hot og som alle andre gør, så taler Anders og Mikael i dag om at kigge andre steder i værdikæden og finde uslebne diamanter eller oversete muligheder. Det er blandt andet sådan en mulighed, de vender i dagens episode.
Published 08/19/24
Buffets første regel indenfor investering er: “Don’t lose money”. Charlie Munger brugte ofte sin Inversion Technique, og den taler Anders og Mikael om i dagens episode. Det er vigtigt at kigge på succes, men det er lige så vigtigt at fokusere på de ting, der kan gå galt.
Published 08/16/24
I denne lidt kortere episode taler Anders og Mikael om konceptet eller trenden kaldet “Brat”. Det handler i bund og grund om nutidens unge, der gerne vil skille sig ud, være sig selv og hvordan man som marketingperson kan bruge det i sit virke.
Published 08/15/24
Henover sommeren 2024 udtalte Sam Altman fra OpenAI, at vi stadig kun er på step 1 af 5 i AI-udviklingen. Det vi kan i dag med ChatGPT er udelukkende dialogbaseret. De arbejder på Step 2, men ved ikke, hvornår den er klar. Anders og Mikael taler om, hvad de enkelte yderligere steps er, og hvorfor det kan være rigtig svært at forholde sig til Step 4 og 5, da det bliver en helt anden virkelighed at leve i.
Published 08/14/24
I dagens episode er Anders faldet over en ny måde at rejse på. Det skal handle om luksus Sprinter Vans, som vinder frem. Der er et stort segment af rejsende, der vil foretrække denne type biler. I episoden kommer Anders og Mikael også forbi rejser med luftskibe.
Published 08/13/24
Selskabet Meta kaster milliarder efter Metaverse og AI. Senest har Mark Zuckerberg talt om, hvordan de tænker at implementere Generativ AI i spil fremadrettet. Det vil skabe en ny og unik oplevelse hver eneste gang man spiller. Anders og Mikael tager dialogen videre og taler om alt fra shoppingoplevelser til koncerter.
Published 08/12/24
Hawk Tuah pigen gik super viralt, og hver eneste måned er der nye ting, der stikker af på diverse sociale medier. Hvordan udnytter man det, hvis man selv går viralt, og hvordan kan man bruge det til PR, når andre går viralt.
Published 08/09/24
På stranden har Anders haft tid til at tænke over strandudstyr, og hvorfor der er relativt få brands, man kender. Det er emnet for dagens podcast, og de kommer omkring både et US brand, som umiddelbart er stort, og hvorvidt der er en stor nok målgruppe til at kunne skabe et brand.
Published 08/08/24
I staten New York bliver der uddelt robotkæledyr til de ældre. Ensomhed er et voksende problem, men kæledyrene har en positiv effekt. Anders og Mikael taler om, hvorvidt robotter er løsningen, og om det skal være kæledyr eller humanoids.
Published 08/07/24
Anders har stiftet et nyt holdingselskab, der gerne vil investere i andre virksomheder. Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om, hvem man skal samarbejde med, hvordan man finder dem, og hvordan man pitcher dem.
Published 08/06/24