Episodes
I dette det tredje specialafsnit af Matador med mere / med Martin og Mathilde får vi besøg af præst, ægteskabsrådgiver og kærlighedsekspert Ane Øland Bækgaard. Sammen sætter vi fokus på Korsbæks ægteskaber og parforhold. Hvilke er lykkelige, og hvilke har brug for hjælp? Hvad er nøglen til et succesfuldt parforhold -både i virkeligheden og i Matador?
Published 07/29/17
I dette det andet specialafsnit af Matador med mere / med Martin og Mathilde har vi været nødt til at sende Godtfred Lund i Luksusfælden, Sammen med Carsten Linnemann fra "Luksusfælden" på TV3 prøver vi, om vi kan få styr på byrådssekretærens særdeles skrantende økonomi.
Published 07/15/17
I dette det første af sommerens speicialafsnit af "Matador med mere / med Martin og Mathilde" har vi overladt det meste af taletiden til tre Matador-elskende folketingspolitikere: Politisk leder for Det radikale Venstre Morten Østergaard, uddannelsesordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm og medieordfører for Dansk Folkeparti Morten Marinus.
Vi kommer vidt omkring og snakker om både yndlingsscener, karakterernes politiske tilhørsforhold, og lidt om politiske klicheer og stereotyper.
Published 07/02/17
Matador på DR holder pause, men vi er ikke helt færdige. I dette bonus afsnit samler vi op på 1. sæson af de nyrestaurerede afsnit, og på nogle af de spørgsmål og kommentarer, vi har modtaget fra vores lyttere i løbet af sæsonen.
I slutningen af afsnittet teaser vi, at der måske kommer flere bonus- og specialafsnit i løbet af sommeren, og det kan vi allerede bekræfte, at det gør der! Allerede i slutningen af næste uge har vi noget helt særligt til jer.
Published 06/21/17
I dette afsnit tackler Martin og Mathilde et af de mest ikoniske afsnit af Matador; ”Fødselsdagen”. Vi taler om mesterdetektiven Oberst Hackel, Laura og lagkagen, og så får vi også sat på plads, hvilken karakter i DC tegneserieuniverset, Skjold-Hansen ville være.
Dette er det sidste regulære afsnit af ”Matador med mere…” på denne side af sommerferien, men fortvivl ikke: Vi har en række godter, bonus- og specialafsnit klar til jer indtil DR begynder at sende Matador igen til efteråret.
Published 06/13/17
I dette afsnit får Martin og Mathilde besøg af forfatteren Lone Aburas, der fortæller om sit forhold til Matador og hvilken rolle den har spillet i hendes liv og forfatterskab. Sammen gennemgår vi selvfølgelig også ugens afsnit ”Opmarch”, hvor vi bl.a. kommer ind på afsnittets rolle som mulig serieafslutning og om, hvad der egentlig sker mellem Kresten og Elisabeth.
Lones femte og nyeste bog ”Det er et jeg der taler (Regnskabets Time)” udkommer på Gyldendal d. 16. juni.
Published 06/07/17
I dette afsnit af Matador med mere / med Martin og Mathilde diskuterer vi sammen med superfan Tina Saxnæs Larsen afsnittet "Den enes død". Vi kommer både ind på livet som fan, Mads' tro, og hvilken slags Tour de France-etape, dette afsnit svarer til.
Produktion Emilie Kirstine Holse og Mikkel Vadsager Larsen
Published 05/31/17
I dette afsnit diskuterer Martin og Mathilde det fjerde afsnit af Matador "Skyggetanten", og har derfor særligt fokus på figuren Elisabeth. I det hele taget bliver der snakket meget om de kvinderoller, som tiden og serien tillod, men også om en meget mystisk scene, og måske verdenshistoriens dårligst scorereplik (der virker).
Published 05/24/17
I dette afsnit får Martin og Mathilde besøg af fotograf og Matador-elsker Thomas Cato. Vi diskuterer afsnit 4 af Matador "Skiftedag", og kommer også ind på hvordan serien bruger indretning og æstetik i sin historiefortælling. Endelig sætter vi med udgangspunkt i en af de centrale karakterer i afsnittet fokus på de homoseksuelle figurer i Matador, og hvordan disse har fremstået da serien kom frem så vel som i dag.
Published 05/20/17
Hvem er den værste genbo? Billig tøjbutik eller grisehandel? Og hvad symboliserer hunde-affæren på Algade?
Alt dette og meget mere i afsnit 2 af Matador med mere / med Martin og Matilde.
Jingle arrangeret af Tobias Niemann Brix, Matador-tema komponeret af Bent Fabricius Bjerre
Published 05/10/17
I dette det første afsnit af "Matador med mere / med Martin og Mathilde" taler de to værter om det første afsnit af matador "Den Rejsende"
Vi fokuserer især på den rejsende selv, Mads Skjern, men der bliver også plads til en masse andet, deriblandt de måske skjulte budskaber i Arne Ungermanns ikoniske tegninger.
Vore fantastiske intro- og outro-musik er komponeret af Bent Fabricious-Bjerre og arrangeret af Tobias Niemann Brix. Vores profilbillede er tegnet af Jonas Aabrandt
Published 05/03/17