Mennesker og medier: Truet til tavshed
Listen now
Description
Forskere skal stille op i medierne. Sådan har mantraet lydt i flere år. Men en vedtagelse i Folketinget for nylig om "akademisk selvregulering" vil føre til selvcensur. Professor emeritus i retorik Christian Kock diskuterer perspektiverne med Charlotte Strøm, læge, journalist og underviser i forskningsformidling. Nuancer forsvandt: Politiken har i flere artikler beskrevet en "seksualiseret" kultur i DR's pigekor. 25 tidligere korpiger kan dog ikke genkende beskrivelserne. Flere af dem har talt med avisens journalister, og deres oplevelse er, at vinkling og konklusion var fastlagt på forhånd. Nej til mediestøtte: "Frihedsbrevet" hedder et nyt medie med tidligere 24Syv-programchef Mads Brügger i spidsen. Private investorer står bag, og modsat de fleste andre medier er der ingen skattekroner i kassen. Offentlig støtte er nemlig "urovækkende", siger chefredaktøren. Lang vej til medieudspil: Det var en usædvanlig melding, da kulturminister Joy Mogensen forleden erklærede sig enig i et forslag fra Journalistforbundet om styrkelse af lokale medier. Især fordi hendes eget medieudspil stadig lader vente - længe - på sig. Fodbold i kulissen: Når Danmark lørdag møder Finland i sin første EM-kamp, er også der kridtet op i kommentatorboksene. Lang tids forarbejde skal forløses, og måske kommer nye, langtidsholdbare udtryk som "det er genialt, det dér" og "huttelihut" på banen. Skriv til [email protected]. Vært og producent: Kurt Strand.
More Episodes
Published 06/25/21
Når rigsretssagen mod Inger Støjberg begynder i dag, bliver det afgjort, om fem medier får lov til at sende direkte. Blandt andre Politiken, hvor chefredaktør Christian Jensen siger, at det er en sag med "åbenbar offentlig interesse". Modsat frygter Børsens nyhedsdirektør Nikolaj Sommer, at...
Published 06/25/21
Han sad med sit kamera kun 15 meter væk, da Christian Eriksen faldt om på banen i lørdags. Tog masser af billeder, men sendte kun få videre. Interview med fotograf Lars Rønbøg om etiske overvejelser, om konkurrencen med amatørernes smartphone-kameraer og om at kunne reflektere over det, der...
Published 06/18/21