De var gift og havde været sammen i otte år, da Sabrina en dag modtog en besked på sin telefon. Budskabet fra hendes ægtefælle var klart: ”Jeg kan ikke leve i det her mere. Jeg er en kvinde. Jeg er ikke en mand." Beskeden chokerede hende, og hendes første tanker var: Hvad nu med huset? Hvad med alle vores drømme? Hun var også bange for at møde den kvinde, som hun nu var gift med. Men en dag valgte hun alligevel at gøre det. Allerede under første kram midt i stuen kunne Sabrina mærke, at hun stadig elskede det menneske, som engang var Andreas, men nu var Lykke.