Description
Modsætninger mødes - og et musikalsk stilskifte opstår.
Rapperen Yepha havde brug for en pause fra sin vanlige festrap-stil, da han i midten af 10erne hørte en sang i radioen.
Nummeret lå langt fra hans normale musikalske præferencer, men der var noget over guitarlinjen og forsangerens stemme, som talte til ham.
Nummeret var "Lost Sons of Boys" med den danske indierock-gruppe Blaue Blume.
Det kom til at repræsentere en ny musikalsk følelse for Yepha. Og en kreativ genstart, der senere ledte ham forbi musikkonservatoriets producerlinje.
Her ville tilfældet, at han kom til at gå i klasse med Søren Buhl Lassen fra Blaue Blume - hvis sang, Yepha havde dyrket intenst et par år tidligere.
Et umage musikalsk venskab opstod, og ud af det er kommet den anmelderroste EP Sidste liv fra august 2021.
En overraskende detour fra den festglade hip hop, Yepha er kendt for både som solist og fra gruppen UFO Yepha, og henimod et mere indiemørkt univers.
Yepha tager på turné i foråret 2022 og kan bl.a. opleves på Hotel Cecil i København 24. marts.
Varighed: 6:43
Hanne Boel har altid haft en forkærlighed for melankolsk musik. Det startede med det allerførste album i Hannes helt egen pladesamling - en LP med Dionne Warwicks største hits, som Hanne fik i gave som 10-årig.
Sidste nummer på side 2 var ikke en sang, der for alvor fik jublen til at bryde ud,...
Published 12/07/23
Mikael K har i mere end 20 år lavet musik under navnet Klondyke.
Hans kærlighed til musik startede med The Beatles-albummet Let It Be, som en onkel fra Schweiz i 1974 bragte til Danmark på 8-spors-kassettebånd.
Takket være nymodens teknologi kunne Mikael lytte til båndet - og ikke mindst...
Published 11/14/23