Top 5: Kristen Stewart + anmeldelse af Love Lies Bleeding
Listen now
Description
Moovy Podcast kaster rampelyset på Kristen Stewart og snakker sig igennem hendes fem bedste film og den biografaktuelle "Love Lies Bleeding". Efter et gensyn med verdens måske bedste film “Pulp Fiction” og anmeldelser af biografaktuelle film, er Moovy Podcast atter engang klar med et nyt afsnit. Denne uge hylder dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, skuespilleren Kristen Stewart. Det gør de i anledningen af hendes nye spillefilm “Love Lies Bleeding”, som de også anmelder. Den er genrebrydende, voldelige, 80’er-agtig og rigtig spændende. “Love Lies Bleeding” er også en film, der sammen med “Spencer”, markerer et lille skifte i Kristen Stewarts karriere. Efter en tumultarisk periode med “Twilight” endte hun i en professionel krise. Det ledte til en masse spændende roller – men desværre også mange intetsigende film. Men med “Spencer” og “Love Lies Bleeding” er hun tilbage. Det er kraftpræstationer, der springer i øjnene på grund af flere ting, ja, men især på grund af hende. Før dette skifte har der dog også været perler – men hvilke perler dukker op på værternes liste? Kunne det være hendes smut forbi Woody Allens “Café Society”, hvor hun spiller overfor Jesse Eisenberg? Kunne det være “American Ultra”, hvor hun spiller overfor Jesse Eisenberg? Eller kunne det være “Adventureland”, hvor hun spiller overfor … Jesse Eisenberg? Hun har naturligvis også hele Twilight-sagaen på Cv’et, men det er især hendes samarbejde med markante instruktørnavne som Olivier Assayas, David Cronenberg, Kelly Reichardt og Pablo Larraín, der har bragt det bedste frem i hende. Vi lyttes ved! 00:00:00 - nyheder + Kristen Stewarts karriere 00:30:30 – 5. og 4. pladsen 00:45:12  – 3. og 2. pladsen 01:03:23 – Bobler! 01:10:39 – 1. pladsen 01:18:07 – Anmeldelse af "Love Lies Bleeding" (2024) 01:31:45 – Opsummering + annoncering af kommende episoder!
More Episodes
Moovy Podcast får Peter Skjøtt på besøg i det nye Draft-format for at dyste om, hvem der kan få den bedste liste over film fra 2004. Efter et par fantastiske uger med besøg fra Øst fra Paradis og Moovys egen Jarl Mengers til en snak om "Con Air" står den på filmåret 2004. Dine værter, Mikkel...
Published 06/13/24
Published 06/13/24
"Put... the bunny... back... in the box!" og lyt til Moovy Podcast, der hylder en af 1990'ernes mest hæsblæsende actionbrag. Nicolas Cage er gaven, der bliver ved med at give. Den kultdyrkede skuespiller har i disse dage været aktuel på Cannes-filmfestivalen med "The Surfer", der ligner endnu...
Published 06/06/24