Anmeldelser: Inderst inde 2, Hit Man, The Boys S04, One Life, House of the Dragon S02, Til verdens ende m.fl.
Listen now
Description
Moovy Podcast har ikke ligget på den lade side, selvom det er blevet sommer. Værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har kastet deres kærlighed over "Mad Max: Fury Road" og "Con Air" sammen med gæster, mens endnu en kalenderepisode sammen med biografen Øst for Paradis har set dagens lys. Det er også blevet til endnu et draft-afsnit, hvor værterne skal forsøge at lave den bedste filmliste ud fra et givent år. Denne gang var det 2004, der byder på fantastiske film som "Eternal Sunshine of the Spotless Mind", "Dawn of the Dead" og mange andre.  Denne uge går Moovy Podcast dog tilbage til en sikker klassiker. Der skal anmeldes biograf- og streamingaktuelle titler! Og selvom den notorisk sløje sommerperiode er gået i gang, er der masser af godt i vente. Det er en stor uge i serieland, hvor de to store flagskibsserier, "House of the Dragon" og "The Boys", begge er tilbage med nye eksplosive sæsoner. Men kan de leve op til hypen? Der er også små og store film i biografen. Richard Linklater vender tilbage med den morsomme "Hit Man", som forsøger at gøre en stjerne ud af Glen Powell ("Top Gun: Maverick"). Værterne kigger også nærmere på holocaustfilmen "One Life", mysteriekomedien "Wicked Little Letters" og indieperlen "The Sweet East". Vores egen halvdanske Viggo Mortensen er også aktuel på ny. Han er både foran og bag kameraet i westernfilmen "Til verdens ende" ("The Dead Don't Hurt"), men kan den gode Viggo balancere begge roller? Sidst, men ikke mindst, er der også mange følelser at finde omkring Pixars "Inderst inde 2". For kan fortsættelsen til en af animationsgigantens mest elskede film overhovedet leve op til forventningerne?  0:00:00 - Introduktion  0:13:30 - Anmeldelse af "Wicked Little Letters" 0:24:55 - Anmeldelse af "Til verdens ende" 0:38:15 - Anmeldelse af "One Life" 0:49:43 - Anmeldelse af "The Sweet East" 1:03:10 - Anmeldelse af "House of the Dragon - Sæson 2" 1:18:29 - Anmeldelse af "The Boys - Sæson 4" 1:31:33 - Anmeldelse af "Hit Man" 1:50:20 - Anmeldelse af "Inderst inde 2" 2:11:05 - Opsummering og afslutning Vi lyttes ved!
More Episodes
Moovy Podcast får Peter Skjøtt på besøg i det nye Draft-format for at dyste om, hvem der kan få den bedste liste over film fra 2004. Efter et par fantastiske uger med besøg fra Øst fra Paradis og Moovys egen Jarl Mengers til en snak om "Con Air" står den på filmåret 2004. Dine værter, Mikkel...
Published 06/13/24
Published 06/13/24
"Put... the bunny... back... in the box!" og lyt til Moovy Podcast, der hylder en af 1990'ernes mest hæsblæsende actionbrag. Nicolas Cage er gaven, der bliver ved med at give. Den kultdyrkede skuespiller har i disse dage været aktuel på Cannes-filmfestivalen med "The Surfer", der ligner endnu...
Published 06/06/24