Moovy Podcast x Øst for Paradis: Juli + august (2024) m. Rikke Johnsen
Listen now
Description
Der bliver sat fokus på det måske bedste biografprogram indtil nu, når Moovy Podcast gennemgår Cinemateket-kalenderen i Øst for Paradis for juli og august. De sidste tre uger har været vidt forskellige men lige fantastiske. Først kastede Jarl Mengers kærlighed på Nic Cage og "Con air". Så kom Peter Skjøtt forbi og draftede de bedste film fra 2004. Og for det ikke skulle være nok, fik dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, endelig taget anmelderhatten på igen. Juli og august måned i Øst for Paradis virker defineret af et tema: mesterværker. Hvem har ikke altid haft lyst til at (gen)se "Dommedag nu", "De nådesløse" og "Chinatown" på det store lærred? Det har du mulighed for nu – dét plus en håndfuld andre vidunderlige film. Martin Scorsese vender også tilbage det store lærred med "Uskyldens år" og kultfilmen, der snart må anses som et mesterværk, "Efter fyraften". Sidstnævnte står Mikkel og Joachim for at præsentere i Øst for Paradis d. 27/08 klokken 18:30. Du kan få dine billetter lige her. Ellers viser Pedro Almodóvar sig også med "Paralelle mødre" og "Alt om min mor", imens Argentos "Profondo rosso - Mord i rødt" og Fellinis "Vejen" repræsenterer de italienske film. Hvad ellers kan du finde? Moderne film som "The Talented Mr. Ripley", "Brokeback Mountain" og "Vil du se min smukke navle?". Du kan også fange en forpremiere på "Kinds of Kindness" d. 02/07 i Øst for Paradis. Billetterne kan du får her, og Mikkel og Joachim kommer inden og sætter ord på, hvilken instruktør Yorgos Lanthimos efterhånden er. Vi lyttes ved!
More Episodes
Det har været nogle vilde uger på Moovy Podcast. Der er blevet draftet om de bedste film fra 1999, hvor tonerne gik højt. Derudover har værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kigget nærmere på "Gladiator II"-aktuelle Ridley Scott og kåret instruktørens bedste film. Og det samme skete...
Published 11/21/24
Published 11/21/24
En af årets helt store blockbuster-titler er den imødesete "Gladiator II", der følger op på den Oscar-vindende nyklassiker fra 2000. Godt nok er Russell Crowe skiftet ud med Paul Mescal, men den gode Sir Ridley Scott er tilbage i instruktørstolen. Moovy Podcast har tidligere i år kåret...
Published 11/14/24