Description
Oktober betyder fokus på gyserfilm for mange filmnørder, og sidste uge gik Moovy Podcast all in. Sammen med gæsterne Bjørn Kjærgaard og Peter Skjøtt skulle der nemlig draftes om alletiders bedste gyserfilm.
Ugen forinden kastede værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, også deres kærlighed over seriemorderfilmen "The Silence of the Lambs" ("Ondskabens øjne").
I denne uge er der mere gys på menuen, når der skal anmeldes aktuelle biograf- og streamingaktuelle titler.
Den megahypede "The Substance" er landet i de danske biografer, og det bliver en grotesk, ulækker og underholdende affære. Men kan body horror-filmen med Demi Moore og Margaret Qualley i hovedrollerne leve op til de tårnhøje forventninger?
"Smile 2" sætter også gang i halloween-stemningen. Her hjemsøges en popsanger af smilende dæmoner, der gør livet til et levende helvede.
Værterne kommer også omkring den kontroversielle "The Apprentice". Som en anden Frankensten-fortælling kigger instruktøren Ali Abbasi ("Grænse", "Holy Spider") nærmere på, hvordan forretningsmanden – og tidligere præsident – Donald J. Trump blev til den person, han er i dag.
Sidst, men ikke mindst har Apple TV+ et nyt prestigeprojekt klar. Alfonso Cuarón ("Gravity", "Roma") forener sig med Cate Blanchett, Kevin Kline og Sasha Baron Cohen i den saftige, psykologiske thriller "Disclaimed". Har streamingtjenesten et hit på hånden eller endnu en serie til glemmebogen?
0:00:00 - Introduktion
0:16:46 - Anmeldelse af "The Apprentice"
0:37:14 - Anmeldelse af "Disclaimer - Sæson 1"
0:55:47 - Anmeldelse af "Smile 2"
1:12:09 - Anmeldelse af "The Substance"
1:33:24 - Opsummering og afslutning
Vi lyttes ved!
Det har været nogle vilde uger på Moovy Podcast. Der er blevet draftet om de bedste film fra 1999, hvor tonerne gik højt. Derudover har værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kigget nærmere på "Gladiator II"-aktuelle Ridley Scott og kåret instruktørens bedste film.
Og det samme skete...
Published 11/21/24
En af årets helt store blockbuster-titler er den imødesete "Gladiator II", der følger op på den Oscar-vindende nyklassiker fra 2000. Godt nok er Russell Crowe skiftet ud med Paul Mescal, men den gode Sir Ridley Scott er tilbage i instruktørstolen.
Moovy Podcast har tidligere i år kåret...
Published 11/14/24