Description
Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at gennemføre store og gennemgribende reformer, som ifølge dem skal sikre vores velstand og velfærd i fremtiden. Måske er det ligefrem dette reformønske, der er den egentlige grund til, at vi har en bred regering henover midten af dansk politik. Nu er tiden kommet til uddannelsesområdet, og som forventet er det ikke småændringer, der lægges op til. Christina Egelund, vores Uddannelses- og Forskningsminister, udtaler ligefrem, at det er: "...sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament." Men hvordan vil regeringen konkret forandre vores uddannelsessystem, og hvad håber de på at opnå? Er det overhovedet muligt at gennemføre gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det hele ender med at blive meget værre? Alt dette vil vi forsøge at blive klogere på i Udsyn i dag. Vores gæst er Lise Degn, som er Ph.D. og lektor på Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Regeringen har varslet, at en ny strafreform er på vej med hårdere straffe, især for voldelige forbrydelser. I spidsen står justitsminister Peter Hummelgaard, men også Troels Lund Poulsen, Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye har slået på tromme for at skærpe straffene for personfarlig...
Published 11/14/24
Trump vandt, og Harris tabte, og det var ikke engang tæt, som alle havde forventet. Nu diskuterer alle, hvis skyld det var. Var Demokraternes kampagne for ekskluderende i forhold til folk uden for de store byer? Skulle man have fastholdt primærvalgene, selvom Biden trak sig sent? Sidder der for...
Published 11/11/24